Klassisk, keramisk & cool
Royal Copenhagen præsenterer to nye stel: Sort riflet og blå riflet.
Royal Copenhagens markante nyheder, stellene Sort Riflet og Blå Riflet, hylder det rå og raffinerede og giver det nordiske køkken sit helt eget eksklusive dogme-porcelæn. Sort Riflet har en mat, keramisk overflade og er støbt efter samme høje håndværksmæssige standard og i den samme form, som var grundlaget for det riflede stel i 1775.
Da overfladen er mat, fremhæves riflerne på en ny og unik måde. Det får den sorte farve og det minimalistiske design til at fremstå mere markant og komplementerer det nordiske køkken.