Termokande-nyhed fra Zone taler ind i tidsånden
Zone Denmark udvider den populære SINGLES-serie med en termokande på 0,6 liter, der passer perfekt til to kopper kaffe. Kanden kan bruges sammen med SINGLES-filterholderen, der muliggør slowbrew og taler ind i tidsånden.
Brug filter og træk vejret, mens kaffen trækker
Man kan fylde den færdige kaffe fra maskine ned i SINGLES-termokanden. Eller man kan gøre som en stadig stigende del af befolkningen og brygge via filter direkte i kanden, den såkaldte slowbrew-metode. I disse år ser vi en tilbagevenden til processer, der tager tid, men tilbyder små, behagelige pusterum i hverdagen. Kaffebrygning hører til denne kategori. Derfor er den nye SINGLES termokande designet, så den – ligesom modellen på 1 liter – passer til kaffefilterholderen i matchende farve.
Et klik bedre
Kanderne er opdateret med en vigtig designdetalje, så det nu er endnu lettere at skænke. Det tidligere skruelåg er nemlig erstattet af et praktisk klik-låg. Det betyder, man nu helt slipper for at dreje. Et enkelt tryk på toppen af låget er nok, så flyder ens yndlingsmokka i en fin stråle.
Dansk design i tidløse farvetoner
Det er det danske design-makkerpar VE2, der står bag SINGLES-serien. Termokandernes cylinderformede krop giver dem et organisk udtryk og sikrer samtidig stabilitet på bordet. De er bygget op om en varmeisolerende glaskolbe inderst med en PP-skal yderst og fås i farverne Black og Warm Grey. Vælg mellem kande på hhv. 0,6 liter og 1,0 liter og kaffefilterholder, der passer til begge størrelser.