Det smukt dækkede bord
Det smukt dækkede bord er essentielt for design- og interiørbranchen. Det er branchens core, og det er her, der kan skabes spændende, inspirerende designoplevelser ude i butikkerne. Oplevelser, som kan give forbrugerne nye ideer til kreative løsninger og spændende køb.
Foto: 123RF.com
Det smukt dækkede bord er perfekt, når der skal skabes et nyt udtryk i boligen og i butikkerne. Her kan leges de med nye tendenser, og det velkendte kan mikses med det spændende nye, både når det gælder farver og stil.
Tekstiler kan spille en stor rolle i borddækningen, og det samme gør både glas, service og bestik samt dekorative elementer; vaser, skåle, fade med meget mere, der kan være kronen på værket på bordet eller stå med deres helt eget liv.
I tiden lige nu spiller de traditionelle håndværksmetoder og økologiske, ressourcebesparende tilgange en stor rolle for mange designere. Det handler i høj grad om at skabe noget bæredygtigt, der samtidig inspirerer og ”grounder” os.
Selv om udtrykket er naturligt, og stilen rummer råt keramik og genbrugt glas med videre, ses der også nye varme toner som violet, intens solgul, glødende lava og aqua- og mineral, der spiller flot op til de dybe grå og mørke jordfarver, der karakteriserer den neutrale palet. Og på den anden side ses en mere ekstravagante farvepalet kombinerer en varm rav-, cognac- og chilitone med neutral grå og sepia samt med kølig lapis lazuli, glasgrøn og turkis.
Rå materialer med ujævne overflader som træ, stål og sten samt former lånt fra naturen bringes bevidst sammen med futuristiske elementer.
Samtidig er der også fokus på det positive og enkle. Den ro, komfort og varme, der kan skabes omkring bordet ved at bruge bæredygtige materialer og ved at skabe sammenhængende temaer med base i naturfarver, pasteller og lysere toner; fra varme terracotta- og trætoner samt strågul over neutrale ecru- og sandtoner til kølig grå, blå og salvie.
Genbrugsmaterialer ses en del, og nye materialer skabt af alt fra æggeskaller til kaffegrums og bananskræller.
Håndværk og næsten glemte materialer er et af kodeordene, men selv om produkterne; glassene, servicet og dekorationselementerne er skabt med udgangspunkt i gamle håndværk, sker det med en moderne æstetik for øje og med et klart personligt præg.
Vintagedesign og motiver fra producenternes arkiver genopdages og omdannes til nye designs, og endnu engang er keramik er et vigtigt materiale med uanede designmuligheder. Især i forhold til service og glas understreger håndmalede motiver og håndskabte strukturer deres unikke karakter.
Zone Eau er en enkel og stilsikker serie med mange kvaliteter. Takket være en diskret kant, der går igen på tværs af elementerne, kan serien stables stabilt.. Foto: Zone Denmark
Med en klassisk charme og unik vævet æstetik er EKTA Living tekstilerne fra Piffany i 100% bomuld og fås som både servietter og viskestykker. OEKO-TEX®-certificeringen garanterer, at tekstilerne ikke indeholder skadelige kemikalier. Foto: Zone Denmark
Designbrandet RAW lancerer nu den nye farverige glasserie, Unique - der ikke blot er funktionel, men som også bringer legende mønstre og farver til bordet.. Foto: aida RAW
Lys skaber hygge på det dækkede bord, og Vance Kitira skaber ikke kun lys med en smuk og meget unik glød. Du får også et certificeret rent stearinlys som ikke udsender skadelige partikler i hjemmet.. Foto: Lübech Living
Med reliefstellet Rhombe Color og de strukturvævede Herringbone dækkeservietter sætter Lyngby Porcelæn kulør på spisesituationen fra underst til øverst.. Foto: Lübech Living
Rosenthals ikoniske vaser i nye,blide pasteller som Design Vases+. usædvanlige og udtryksfulde med smukke strukturer. fra Hamonoya.. Foto: Rosenthal
Den stilfulde serveringsbakke fra Eva Solos Nordic Kitchen serie er designet i FSC -certificeret bambus, der giver et naturligt udtryk, mens den matsorte finish tilføjer et strejf af moderne elegance. Foto: Eva Solo
Toastholderen fra Stelton, er en del af 'Cylinda-Line' service, som blev skabt af ArneJacobsen i 1967. Den tidløse toastholder er et mesterværk af enkel elegance og funktionalitet, som bærer Arne Jacobsens signaturstil og Steltons kvalitetsstandard. Foto: Stelton
Broste Copenhagen præsenterer sit nye stel Stevns, som er skabt med inspiration i den imponerende natur ved Stevns Klint af keramiker Julie Bonde. Foto: Broste Copenhagen
I hverdagens travlhed kan det være små øjeblikke af nydelse, der virkelig tæller - en varm kop kaffe på en kold morgen eller en beroligende te før sengetid. Her ses håndlavede stentøjskrus fra Villa Styles. Foto: Villa Styles
Aida Solvej stel i smukke pasteller. Foto: aida
Moomin Arabias allerførste glaskollektion fra Iittala glasværk, Mystical Forest, er en taktil serie af præget service fremstillet med både moderne og traditionelle teknikker på det verdensberømte finske glasværk. Foto: Moomin Arabia