Støbejernet der skaber hygge og sjælefred

Umiddelbart rimer det robuste materiale støbejern ikke på hygge og sjælefred, men hos Morsø Jernstøberi er sagen en anden. Den over 160 år gamle virksomhed har netop lanceret sin nye køkkentøjsserie, som skal skabe en ’hyggelig eventyrboble’ i familiens skød.

Morsø har blandt et outdoor-sortiment..

Året er 1853, og den handelsuddannede Niels Andreas Christensen starter Morsø Jernstøberi på limfjordsøen Mors. Hvad han dengang ikke vidste, var at det skulle blive startskuddet til en succesfuld virksomhed, som hurtigt ville blive Danmarks førende jernstøberi, og hvis produkter den dag i dag er kendt og elsket af mange danskere og sågar sælges i 35 lande verden over. Morsø kan i år fejre 100 års jubilæum som værende Leverandør til Det Kongelige Danske Hof, og i den anledning har virksomheden netop lanceret en helt ny køkkentøjsserie. Formålet med serien er at bringe familien sammen og videreføre hyggelige køkkentraditioner.

Om Søren Færch Axelsen:

Morsøs salgschef Søren Færch Axelsen er oprindeligt uddannet glarmester. Han har dog arbejdet inden for isenkrambranchen siden 1994, og arbejdede før Morsø hos Group Seb Nordic i 9 ½ år.

Brændeovne, kakkelovne og køkkentøj                                                
”I starten havde Morsø en bred vifte af støbejernsprodukter, men ret hurtigt fandt man ud af, at man havde mest flair for brændeovne, kakkelovne og køkkentøj”, fortæller salgschef Søren Færch Axelsen, som har været ansat hos Morsø siden 1. januar i år.

Morsøs succes og evne til at lave populære og kvalitetssikre produkter var ikke til at tage fejl af, og for 100 år siden blev jernstøberiet således udnævnt til Kongelig Hofleverandør – senere Leverandør til Det Kongelige Danske Hof. Ifølge Søren Færch Axelsen skyldes Morsøs succes blandt andet evnen til ikke at drage ud, hvor man ikke kan bunde:

”Vi bevæger os ikke ud i noget, som vi ikke har styr på. Man kunne ellers godt forestille sig, at det ville være givende for os at producere ting i andre materialer, men vi er blevet i det, som vi har en mavefornemmelse af, at folk synes, vi er gode til. Vi er dygtige til det, vi laver, og det er også noget, udlandet har fået øjnene op for – også selvom adressen hedder 7900 Nykøbing Mors”.

Særligt brændeovnene er og har altid været Morsøs kendetegn, og de robuste ovne står i mange stuer verden over, hvor de bidrager med en god portion varme og hygge. Men også produktionen af køkkentøj kendetegner den nordjyske virksomhed:

”Morsø har altid lavet køkkentøj, men for 20 år siden, næsten på dags dato, solgte man emaljeringsværket og lukkede støberiet. Derfor har Morsøs produktion af køkkentøj stået stille i 20 år, men det har vi lavet om på nu”, forklarer Søren Færch Axelsen med en snert af stolthed i stemmen.

Morsøs tredje ben
For at markere 100 året for udnævnelsen til Leverandør til Det Kongelige Danske Hof har jernstøberiet blandt andet produceret en helt ny linje af køkkentøjsprodukter. ”Morsøs tredje ben”, som salgschefen betegner det. De to andre ben, som Morsø så at sige står på, er henholdsvis brændeovns- og outdoor-benet.

”Vi ser det slet ikke som om, at vi bevæger os væk fra vores kendetegn som værende producent af brændeovne. Brændeovne er vores kerneforretning. Vi ser det mere som om, at Morsø er vokset til nu at være en virksomhed, som har hele tre ben”, siger Søren Færch Axelsen og fortsætter:

”Jeg blev faktisk ansat for at sætte den nye køkkentøjsserie i verden. Vi har arbejdet hårdt på serien siden årsskiftet, og verdenspremieren fandt således sted torsdag morgen under Formland (Herning-messen Formland løb af stablen fra den 13. til 16. august 2016, red.). Ud over Morsø-medarbejdere var der ingen, som inden da havde set det færdige produkt”.

Søren Færch Axelsen fortæller ligeledes, at folk tog ”eminent godt” imod den nye serie, som består af pander, gryder og cocotter. Serien er opkaldt efter Morsøs stifter Niels Andreas Christensen og har fået det kortere og mere mundrette navn N.A.C.

Designeren bag de robuste pander og gryder er Klaus Rath, som også har designet udepejse, brænde-, pizza- og udeovne for det verdenskendte jernstøberi.

<p>Hos Morsø kan vi det der med hygge. Hygge bringer familien tættere sammen og skaber kvalitetstid</p>

Søren Færch Axelsen

Lige linjer og flere anvendelsesmuligheder
Den nye N.A.C.-serie består af lige linjer og et diskret Morsø-logo, som er støbt ind i bunden eller i håndtaget af de forskellige køkkenprodukter. Produkter, som alle kun fås i sort – i hvert fald indtil videre.

Seriens cocotter kan desuden tjene mere end ét formål: ”I Morsøsk forståelse er vores nye cocotter nogle, hvor også låget har en anvendelse. Det er så at sige et tre-i-én-produkt. I stedet for at man har en gryde med et låg med en knop foroven, har man her en gryde med et låg som, når man tipper det, kan fungere som en stegepande, og som i stedet for en knop har to ”ører” i siderne”, fortæller Søren Færch Axelsen om de smarte Morsø-cocotter.

Den særlige grydelågs-pande kan fås både som en grillpande med riller og en helt almindelig pande uden riller. Og det er her, den tredje funktion kommer ind i billedet:

”De låg, som også er grillpander, har en grædelågsfunktion, mens de låg, som fungerer som almindelige stegepander, også er brødkupler”, lyder det fra Morsøs salgschef.

De andre pander i serien har alle fået egetræshåndtag, som hver især er skåret i den rette længde og er blevet håndolieret enkeltvis. Ved at håndtagene olieres separat, sikrer Morsø, at egetræet er mættet af olie og dermed holder i længere tid.

Søren Færch Axelsen forklarer ligeledes, at den nye køkkentøjsserie ikke har noget med de gamle køkkentøjsserier at gøre: ”Det er et helt nyt udtryk, vi har skabt. Der er stor forskel på det, vi tidligere har skabt, og det vi nu skaber. Det ville være at snyde os selv og Klaus Rath for den anerkendelse, hvis man sagde, at det var det samme som de tidligere serier. Vi har virkelig gjort en dyd ud af at lave noget, der bærer præg af at have et nyt snit – dette på trods af, at produkterne er lavet i klassisk støbejern”.

Generationskøkkentøj i en eventyrboble
En af de helt særlige ting, som Morsø-virksomheden lægger vægt på, er hygge. Hygge er omdrejningspunktet for alle tre tidligere omtalte ben hos Morsø:

”Hos Morsø kan vi det der med hygge. Hygge bringer familien tættere sammen og skaber kvalitetstid. Noget af det, vi vil med vores produkter, er at give sjælefred og skabe en ramme, hvor man som familie kan hygge sig og fordybe sig. Vi kan bidrage til, at familien befinder sig i en slags eventyrboble”, lyder det fra Søren Færch Axelsen.

Såvel brændeovnen som hele outdoor-sortimentet skaber hygge med sine levende flammer, mens køkkentøjet skaber hygge ved at videregive traditioner og skabe minder hos familien:

”Vi har fra start haft et ønske om at bringe idéen om støbejernsudstyr, som kan gives videre fra generation til generation, tilbage. Her tænker jeg på gryder og pander, som holder i mange år, og som man kan lave generationsretter i. En bestemt opskrift kan eksempelvis florere i en familie i mange år og vandre fra generation til generation. Det er den samme tanke, vi har haft med disse støbejernsgryder og –pander. Man kan give støbejernsproduktet videre til sin søn eller datter sammen med den helt særlige familieopskrift”, forklarer Søren Færch Axelsen og konkretiserer:

”Det handler om at skabe minder gennem en grydestegt kylling med hjemmelavet agurkesalat og aspargeskartofler, som man har fået hos sin farmor. Når man bliver ældre, kommer man til at savne lige nøjagtig den stund, hvor man spiste lige nøjagtig den mad, men en del af det kan man få tilbage ved at bruge farmors gryde og lave lige præcis den samme ret, som hun serverede i tidernes morgen”.

At køkkentøjet er lavet i netop materialet støbejern, som er solidt og holdbart, medvirker til, at man netop kan gentage traditionerne og benytte produkterne igen og igen og igen.

Om Morsøs ejerforhold:

Morsø ejes af Ann og Anders Møller. Ann og Anders Møller er børnebørn til Captain Mogens P. Møller, som i 1990’erne gik sammen med sønnen Peter Møller om at rekonstruere Morsø Jernstøberi efter en krisetid.

Endnu en serie i støbe(jerns)skeen
”Jeg kan ikke afvise, at N.A.C.-serien på et tidspunkt kommer i andre farver, men det er ikke noget, vi har planer om lige nu. Jeg kan dog afsløre, at vi har en tre-fire produkter i pipelinen, og det er planen, at de kommer på markedet i 2016”, fortæller Søren Færch Axelsen.

2016 bliver også året for endnu en serie fra Morsø: Classic-serien. Søren Færch Axelsen løfter sløret for, at Classic-serien kommer til at minde mere om de klassiske og ”gamle” køkkenprodukter, og at virksomheden i den forbindelse vil introducere den klassiske Morsø-stegegryde, en æbleskivepande og en såkaldt kropande.

”Serien vil blive smallere end vores N.A.C.-serie, og de to serier vil sådan set ikke komme til at have noget med hinanden at gøre. Det bliver to separate serier”, lyder det fra Søren Færch Axelsen, som også slutter af med at fortælle, at hele Morsø-teamet det kommende stykke tid får travlt med at sælge N.A.C-serien til helt nye kanaler. Blandt andet udenlandske.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.11.2024F&H Group A/S

Sponseret

Termokande-nyhed fra Zone taler ind i tidsånden

14.11.2024Witt

Sponseret

Revolutioner din juiceoplevelse – Mød Witt by Kuvings AUTO10

11.11.2024EVA SOLO

Sponseret

Stilfuld og effektiv affaldssortering

11.11.2024EVA SOLO

Sponseret

Køkkenklassikere nu i genanvendte materialer

11.11.2024EVA SOLO

Sponseret

Hvad kræver det at blive Verdens bedste kok?

11.11.2024EVA SOLO

Sponseret

Eva Solo: Sådan måler vi klimaftrykket fra design til bortskaffelse

24.10.2024F&H Group A/S

Sponseret

Nyhed i SINGLES-serien: FSC-certificeret skærebræt med unik detalje

24.10.2024F&H Group A/S

Sponseret

Håndlavet stentøj fra Villa Collection Denmark

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023