Rustic Romance - ny AW18 kollektion fra Chic Antique
Den nye kollektion byder på en fantastisk kombination af det rå og rustikke, mixet med den romantiske franske landstil, som er Chic Antique!
Rustic Romance er navnet på den nye og helt vidunderlige autumn/winter kollektion 2018 fra Chic Antique. Den nye kollektion byder på en fantastisk kombination af det rå og rustikke, mixet med den romantiske franske landstil, som er så velkendt hos alle Chic Antique elskere.
Dette efterår byder kollektionen bl.a. på et væld af nye lanterner, mange nye møbler, et stort udvalg af vintageure, smukke skjulere, masser og atter masser af nye greb, flere forskellige dekorative søm, fine tæpper af overskudsgarn, samt romantiske billedrammer og spejle.
Den allernyeste tilføjelse til kollektionen er et udvalg af de fineste ruller gavepapir, som uden tvivl kommer til pryde indpakningen i mange butikker. Gavepapirets smukke mønstre og skønne bløde nuancer giver et luksuriøst udtryk, så gavemodtageren bestemt ikke er i tvivl om, at indholdet står på ren forkælelse og luksus.
Elegante smykkebokse er endnu en nyhed til det kommende efterår, som helt sikkert bliver et af de helt store hit praktiske og smukke, i flere forskellige størrelser og designs, men alle udstyret med fine små detaljer.
Endnu en gang udvides udvalget af møbler, og særligt det mørke metal og de varme træsorter kommer meget i fokus. En rå Factory spisestol i jern ser dagens lys til efteråret, og flere forskellige store, flotte vitrineskabe giver mulighed for en smuk udstilling af alle dine allerflotteste dekorationsartikler. Der er heller ingen tvivl om, at en af efterårets bestsellere bliver den høje postreol med både hylder og skuffer. Et gammelt fransk møbel i jern og træ, som får nyt liv i denne Chic Antique kollektion et både smukt og praktisk møbel i én skøn forening.
Udvalget af greb bliver udvidet betydeligt, og der er både greb med overflade i jern, glas og læder. Det vidunderlige miks af romantiske douche farver, i skøn kombination med det rå læder, giver den nye brede kollektion af greb et helt unikt udtryk. Grebene kan give enhver kommode eller skabslåge sit helt eget personlige præg. Det er netop personlighed, der er i centrum i den kommende sæson, hvor produkterne er helt unikke, og hvor tankerne bag designet er fokuseret på, at man kan mikse de forskellige produkter, farver og materialer på kryds og tværs, og dermed opnå sit helt eget personlige udtryk i indretningen.
AW2018 kollektionen Rustic Romance byder selvfølgelig også på nye designs i fattigmandssølv, de smukkeste nye glasvaser, mange fine fyrfadsstager, skønne produkter i fil de fer, nye figurer, buster, madonnaer og engle, samt flotte nye lamper og masser af køkkenting i en lækker kombination af glas, messing og lyst mangotræ. Der er selvfølgelig meget, meget mere lækkert interiør og massevis af møbler noget i den skønne franske landstil og andet med et tvist af det industrielle og rå udtryk.
Når efteråret melder sin ankomst, og kulden og aftenmørket sniger sig ind på os, så er det tid til at tænde lys i massevis af lanterner, krybe ned under bløde tæpper, og begynde at lægge planer for indretningen med smukke nyheder.
Chic Antique indehaver og chefdesigner Bente Kienast fortæller, at dette års autumn/winter kollektion er rå, cool, chic og rustik en nytænkning af den romantiske stil, fyldt med helt unikke produkter i det skønneste univers