Imerco er klar til fremtiden

Med en kombination af fysiske butikker og webshop, og med ikke færre end 181 butikker, hvoraf de 37 rebrandes som Imerco Home, er Imerco nu klar til at tage markedet med storm. ”Vi er ganske enkelt nødt til at have en kæde med volumen, hvis vi skal overleve i fremtiden”, siger adm. direktør Frederik Brønnum, og hos Imerco er man godt på vej.

”Den eneste måde, dansk detailhandel kan overleve på, er ved at konsolidere sig. Vi er ganske enkelt nødt til at have kæder med volumen, hvis vi skal modstå de helt store som eksempelvis Amazon, der allerede er på vej ind på markedet”. Det mener Imercos adm. direktør Frederik Brønnum, og det er en del af baggrunden for, at Imerco for et år siden indledte et opkøb af Inspiration. 

I den mellemliggende tid har Konkurrencestyrelsen, som det jo er de fleste bekendt, været inde over opkøbet, og resultatet blev, at Imerco kunne udpege butikker med en samlet omsætning på ca. 350 mio. kr., af Inspirations samlede butiks-

omsætning på 500 mio. kr.

”Vi endte med 25 butikker, som vi mener, er dem med den bedste lokation og omsætningsvolumen, og det betyder, at Imerco i dag tæller 181 butikker samt en effektiv webshop”, fortæller Frederik Brønnum, og tilføjer, at man for at drive web-shoppen bedst muligt har ansat et team på fire mand, der alle kommer fra coop.dk’s e-commerce-afdeling.

Men når det er sagt, tror Frederik Brønnum fuldt og fast på, at den fysiske butik har sin eksistensberettigelse – også i fremtiden. ”Ellers ville vi ikke have købt yderligere 25 butikker”, siger han med et smil. Dog tror han meget på omnichannel-tanken og samspillet mellem den fysiske butik og onlinebutikken.

”Vi tror på, man skal være stærk på begge kanaler”, fastslår han.

Frederik Brønnum slår også fast, at man bevarer alle 25 nye butikker, og allerede i 2018 vil man åbne yderligere 2-3 butikker. Derudover er en ny butik i Kronen i Vanløse lige åbnet.

”Vi arbejder med en aggressiv butiksrenoveringsstrategi, og vi vil komme til at renovere og optimere mange af vore butikker, ligesom nogle af dem vil blive flyttet til bedre placeringer i de respektive byer”.

Frederik Brønnum fortæller, at de 25 tidligere Inspiration-butikker fremadrettet skal udgøre stammen i det nye koncept i kæden; Imerco Home, og han understreger, at planen også fremadrettet er at give kunderne ”value for money”, god rådgivning og ikke mindst en god butiksoplevelse.

”Imerco Home kommer til at bestå af de tidligere Inspiration-butikker samt 12 butikker, der i dag er Imerco, men som ændrer koncept til Imerco Home. Det vil sige, at der fremadrettet vil være 37 Imerco Home ud af de 181 butikker, vi har i alt.”

Fra underskud til overskud

Da Imerco overtog Inspiration, udgjorde selskabets resultat 16 mio. kr. i underskud. Men Frederik Brønnum er ikke nervøs for, at man kan vende det underskud til et overskud.

”Inspiration er dér i dag, hvor Imerco var for fire-fem år siden. Vi foretog en turn around, og i dag tjener vi gode penge. Det kommer også til at ske med de nye butikker. Samtidig sparer vi naturligvis penge ved at optimere kæden, og ved at vi fremadrettet kun skal have ét hovedkontor”.

Ud over ledelsen i Inspiration er der ikke sket fyringer i forbindelse med sammenlægningen af kæderne, og Frederik Brønnum fortæller, at de tidligere Inspiration-medarbejdere, der i dag sidder på hovedkontoret i Herlev, er fuldt integrerede i organisationen.

”Vi har overtaget 300 medarbejdere. Enkelte har forladt os ved naturlig afgang, men langt, langt de fleste er fulgt med, og de kan klart tilføre noget til organisationen”.

Et brand – to butikskoncepter

Når Imerco Home konceptet for alvor rulles ud i begyndelsen af 2018, sker det med en egen visuel identitet og en egen og anderledes varesammensætning end Imerco. 

”Hvor Imerco i dag har fokus på køkken, måltidet og livet omkring spisebordet, vil Imerco Home have fokus på hele boligen og på såvel det klassiske som på tidens tendenser. Det gælder boligtilbehør og trendvarer som tekstiler, småmøbler, lamper med videre og med en kombination af udvalgte, stærke og kendte brands samt egne mærker. I Imerco Home vil der således være fire årlige kollektionsskift, og dermed er målet, at imødekomme kundernes forventninger til trend og fornyelse”, forklarer Frederik Brønnum. Og med etableringen af Imerco Home, mener han, man har skabt en kombination af det bedste fra begge verdener; det mere køkkenrelaterede og det trendrelaterede.

Imercos bytteservice gælder naturligvis på tværs af alle 181 butikker, og Frederik Brønnum mener også, det bliver muligt at tilbyde kunderne endnu bedre tilbud.

”Med de to koncepter under samme brandnavn bliver det muligt at have en klarere og bredere kommunikation. 

Imerco Home logoet er holdt i sort/hvidt i modsætning til det mere farvestrålende logo, der kendetegner Imerco.

Vi skal skabe en stærk branche

Spørger man Frederik Brønnum, hvorfor Imerco valgte at lægge de to kæder sammen, lyder svaret:

”Vi gør det, fordi vi tror på, at vi skal have en stærk branche. Vi mener, det er vigtigt at beskytte branchen, og vi ønsker at samle den og integrere de stærke mærkevareleverandører. Vi har været på en rejse fra en tid, hvor det hele drejede sig om pris, vi har været igennem en forandring, og står nu foran at skulle rebrande Imerco i 1. kvartal 2018, hvor alle dele af virksomheden får et løft”.

Fremadrettet vil forbrugerne således se et større miks af online- og offline markedsføring, men Frederik Brønnum understreger også, at Imerco skal være tro mod det, kunderne vil have nemlig et godt tilbud, god service og kvalitet.

Han fortæller også, at der sagtens vil kunne komme til at ligge en Imerco og en Imerco Home tæt på hinanden i et center eller i en by. ”Det betyder jo bare, at vi skal være endnu skarpere på vores butikskoncepter, og er vi det, kan vi jo sagtens sende kunderne fra den ene butik til den anden, hvis det er påkrævet”.

Når der er styr på hjemmemarkedet, slår Frederik Brønnum fast, at Imerco også har øje på udlandet. Således vil man rigtig gerne åbne en butik i Hamborg i Tyskland.

”Vi er en aggressiv organisation, der bestemt ikke hviler på laurbærrene, men som eksekverer. Vi har ikke bare vækst men accelereret vækst, og vi forener det bedste fra en kapitalkæde med muligheden for at agere lokalt, hvor det er nødvendigt”.

Og så slutter Frederik Brønnum af med at slå fast, at man med den veludbyggede og velfungerende webshop samtidig giver alle butikkerne – store som små – og uanset om de ligger på Strøget i København eller i Struer muligheden for at tilbyde kunderne hele sortimentet. ”Så vil en kunde købe en lyserød køkkenmaskine fra SMEG, kan den bestilles og hentes dagen efter – uanset hvor i landet, man befinder sig. Det er den gode kundeoplevelse”. 

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.12.2024Designbase.dk

Julemærkehjemmene modtager over en million kroner fra Salling Group

19.12.2024Designbase.dk

Små erhvervsdrivende får nu lettere ved at oprette bankkonto

19.12.2024Designbase.dk

Ny guide giver SMV’er værktøjer til at navigere i EU’s krav til cybersikkerhed

16.12.2024Designbase.dk

Danskerne købte for rekordmange penge i julen 2023

12.12.2024Designbase.dk

Svanemærket tildeler Svanemærket 2023 til Høie

12.12.2024Designbase.dk

Få styr på medarbejdernes overskydende ferie

11.12.2024Designbase.dk

De potentielle cybersikkerhedstrusler i 2025

10.12.2024Designbase.dk

Dansk konkursstatistik november 2024: Historisk nedgang, men udfordringer består

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023