Nye regler om generationsskifte

Folketinget har netop vedtaget de nye regler om værdiansættelse ved generationsskifte. Det betyder, at man kan gennemføre et generationsskifte til en anden værdi – som typisk er lavere - end handelsværdien, lyder det fra Beierholm.

Foto: 123RF.com

Beierholm har tidligere fortalt, at skatteministeren i januar 2025 fremsatte et lovforslag, som ville betyde bedre vilkår ved generationsskifte af danske virksomheder. 

De nye regler omfatter flere fordelagtige ændringer, herunder: 

  • Skematisk værdiansættelse
  • Nedsat boafgift/gaveafgift
  • Generationsskifte af udlejningsvirksomheder med fast ejendom
  • Skematisk værdiansættelse

Indførelsen af en skematisk værdiansættelse betyder, at man fremadrettet kan værdiansætte virksomheder på baggrund af en reguleret egenkapital, lyder det fra revisionsvirksomheden. Ifølge de nye regler skal egenkapitalen reguleres ud fra nærmere bestemte kriterier. Det betyder blandt andet, at fast ejendom skal ansættes til handelsværdien, som f.eks. kan være værdien i regnskabet, hvis denne er reguleret til dagsværdi. Herudover skal egenkapitalen tillægges en merværdiindtjening, som på visse måder minder om en goodwill.

Den skematiske værdiansættelse vil i de fleste situationer give et lavere resultat end en handelsværdi. 

Parterne har et retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelse. 

Nedsat boafgift/gaveafgift: Som en del af de nye regler bliver bo- og gaveafgiften nedsat fra 15 procent til 10 procent ved overdragelse af gaver mellem nærtstående eller ved udlodning fra dødsboer, skriver Beierholm. Ved gaver er nærtstående blandt andre børn, børnebørn, forældre, samlevende, stedbørn mv. 

Generationsskifte af udlejningsvirksomheder: Med vedtagelsen af de nye regler vil man kunne gennemføre et generationsskifte af virksomheder, som driver aktiv udlejningsvirksomhed. 

Hidtil har den form for virksomhed været anset for ”pengetank”, da man fra lovgivers side anså fast ejendom som et finansielt aktiv. ”Men denne betragtning har man nu forladt, og det er nu muligt at gennemføre et generationsskifte med succession af ejendomsudlejningsvirksomheder. Det betyder, at skatten først udløses ved et salg til tredjemand,” skriver Beierholm.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

24.04.2025Designbase.dk

Nye regler om generationsskifte

23.04.2025Designbase.dk

Nordiske startups indtager København

22.04.2025Designbase.dk

Dårligt indførte ændringer kan få tanker om pension til at spire

21.04.2025Designbase.dk

Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder i gang med takeback-løsninger

16.04.2025Designbase.dk

Øget indtjening hos Inbogulve afspejler medlemmernes opbakning

16.04.2025Designbase.dk

Fædre holder længere barselsorlov

15.04.2025Designbase.dk

Husk pligten til digital bogføring

11.04.2025Designbase.dk

JYSK åbner første butikker på det afrikanske kontinent

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023