Formex i en verden af former
Fra 17.-20. januar gælder det Formex i Stockholm. Denne gang har trendudstillingen fået overskriften A world of shapes. Trends betyder mere og mere i indretningen, der kommer flere årlige kollektioner, og det betyder, at vi som messe skal være endnu mere oppe på tæerne, siger Lotta Ahlvar fra Formex.
Interessen for indretning og for alt, der har med hjemmet at gøre er fortsat stor.
Når det gælder mindre indretninger, ser man i høj grad i dag, at trenden følges. Det betyder også, at virksomhederne laver flere årlige kollektioner for at minimere risikoen for, at ramme forkert. Det gør, at det bliver ekstra vigtigt for os som messe at være oppe på tæerne og løfte nyhederne frem på inspirerende vis. Det siger Lotta Ahlvar, der er projektleder ved Formex.
Formex løber af stablen fra 17.-20. januar på Stockholmsmässan, og i løbet af de fire dage, messen varer, vil der være en række aktiviteter som trendudstillinger, og foredrag foruden de inspirerende stande. Messen besøges sædvanligvis af godt 900 udstillere og 23.000 besøgende.
A world of shapes er forårets tema på trendudstillingen. Temaet er inspireret af den britiske popkunstner David Hockney, og leger med stillebener og nye grupperinger og dermed skaber nye legende former og konstellationer.
Humor og glæde er kodeordene i A world of shapes. Det gælder en livsbekræftende farveskala med kulører som solgul, koral, terrakotta, syrenlilla, græsgrøn, lyseblå og turkis, der sammen skaber en levende farvepalet.
De dæmpede pasteller findes stadig i indretningstrenden, men de nye farver som nu kommer med, kan være forfriskende accenter, og i kombination med hinanden er de rene energikilder. Det er helt klart, at farverne påvirker os, og i urolige tider, har vi behov for at skabe glæde, siger Christina Olsson, projektchef for Formex.
Form og farve udgør basis i temaet. Udtrykket varierer fra stilfuldt, elegant og let retroinspireret til et mere artistisk og grafisk udtryk. Mønstrene henter også inspiration fra malerier i et ateliermiljø. Grove penselstrøg, akvarelfarvestænk og farveklatter ses en del og det skal helst se hurtigt, tilfældigt og improviseret ud.
Materialerne er i fokus, og det visuelle udtryk er tilpasset formen. Materialerne kan være mærkelige, og ind imellem er det affald, der er forarbejdet og får nyt liv som nye ting. Udtrykket er eklektisk med organiske og bløde former men også mere collage-lignende. Holdbarhed og grønne tiltag er en selvfølge og påvirker fortsat indretningstrenden, forklarer Christina Olsson.
Stor international interesse
Nordisk design spiller fortsat en stor rolle på den internationale designarena.
På Formex ser vi et stadig voksende antal udenlandske besøgende, og heriblandt flere repræsentanter fra større aktører inden for den globale design- og indretningssektor. For at imødekomme dem, holdes flere af foredragene på forårets messe på engelsk. Det gælder bl.a. et foredrag af danske Mads Arlien-Søborg, fortæller Lotta Ahlvar og uddyber: Med Mads foredrag søger vi at se på lidt andre aspekter af design og indretning, og det er jo super interessant.
Spørger man slutteligt Lotta Ahlvar, hvad hun tror på, vi kommer til at se hos udstillerne på Formex til januar, svarer hun: Den rosa-grønne trend hænger stadig fast og er helt tydelig. Men vi ser også, at de grønne nuancer bliver mørkere, og går fra salvie til mere grangrøn, siger Lotta. Materialemæssigt er fløjl stadig stort sammen med messing og elegant stentøj som bl.a. marmor ægte eller kunstigt. Herudover ses en stærk vækst blandt håndværksvirksomhederne med alt fra keramik og tæpper til kunstfærdigt udformede knive. en slags maker-bevægelse, der også ses internationalt.