Små erhvervsdrivende får nu lettere ved at oprette bankkonto

Fra i dag bliver mødet med banken lettere for mindre erhvervsdrivende og de danske foreninger. For i dag har Folketinget vedtaget en lov, der styrker adgangen til en bankkonto

Foto: 123RF.com

De seneste år har mange erhvervsdrivende og foreninger oplevet udfordringer, når de skulle oprette en konto i danske pengeinstitutter, og flere erhvervsdrivende og foreninger har oplevet, at de blev afvist i pengeinstituttet, når de ville åbne en konto.

Derfor styrker regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu adgangen til en basal betalingskonto med et netop vedtaget lovforslag, der skal gøre hverdagen nemmere og simplere for mindre erhvervsdrivende og foreninger.

Erhvervsminister Morten Bødskov:
”I Danmark har vi en stærk foreningskultur, hvor lokale ildsjæle hver dag gør en forskel for vores børn og unge. Den indsats skal vi værne om, så vi sikrer, at tiden bliver brugt på det, der rent faktisk betyder noget. For det er vores foreninger og de små erhvervsdrivende, der binder Danmark sammen og skaber sammenhæng ude i landet. Her spiller en bankkonto en nøglerolle, for den er helt afgørende for, at man kan starte en virksomhed eller drive en forening. Derfor styrker regeringen nu adgangen til en bankkonto, så mødet med banken bliver lettere.”

En basal erhvervskonto er vigtig, fordi det giver erhvervsdrivende og foreninger mulighed for at indsætte modtagne betalinger, lette administrationen og få adgang til en Nemkonto.

Når et pengeinstitut modtager en anmodning om at åbne en basal erhvervskonto, skal pengeinstituttet hurtigst muligt og inden for 10 dage behandle anmodningen, når den er fuldt oplyst.

Et pengeinstitut vil i særlige tilfælde kunne afvise at oprette en basal erhvervskonto, f.eks. ved mistanke om hvidvask. Der etableres en klagemulighed for virksomhederne og foreningerne til at få efterprøvet pengeinstitutternes eventuelle afslag på en ansøgning om en basal erhvervskonto.

Loven er en del af iværksætterpakken. Bag denne står regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Fakta om loven:

  • Loven er vedtaget af Folketinget i dag af et bredt flertal. Ingen stemte imod. 
  • Lovgivningen giver fortsat bankerne ret til at sige nej, men kun i særlige tilfælde som fx mistanke om hvidvask eller økonomisk kriminalitet.  
  • Den nye lov giver ret til en basal betalingskonto, hvor det er mulighed at indsætte midler. Den giver ikke automatisk ret til kredit eller lån.  
  • Det vil kun være muligt at indsætte op til 20.000 kr. i kontanter pr. måned medmindre andet er aftalt med banken.  
  • Ret til erhvervskonto gælder ikke for de virksomheder, der i forvejen har en erhvervskonto.  

Retten til erhvervskonto vil kun omfatte de største banker, de såkaldt systemisk vigtige banker. Det er Sydbank, Spar Nord, Nykredit, Arbejdernes Landsbank, Jyske Bank, Danske Bank og Nordea.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

23.04.2025Designbase.dk

Nordiske startups indtager København

22.04.2025Designbase.dk

Dårligt indførte ændringer kan få tanker om pension til at spire

21.04.2025Designbase.dk

Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder i gang med takeback-løsninger

16.04.2025Designbase.dk

Øget indtjening hos Inbogulve afspejler medlemmernes opbakning

16.04.2025Designbase.dk

Fædre holder længere barselsorlov

15.04.2025Designbase.dk

Husk pligten til digital bogføring

11.04.2025Designbase.dk

JYSK åbner første butikker på det afrikanske kontinent

10.04.2025Kop & Kande

Sponseret

Kop & Kande donerer stort beløb til Julemærkehjemmene

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023