Rekordvækst i antal miljømærkede produkter med EU Ecolabel

Antallet af produkter og serviceydelser på det europæiske marked, der har opnået EU Ecolabel, er steget med mere end 10 procent på blot et år.

Foto: Ecolabel

Det officielle europæiske miljømærke EU Ecolabel, der siden 1992 har gjort det nemmere for forbrugerne at træffe bedre miljøvalg, oplever en rekordstor vækst. Ifølge de nyeste tal fra EU-Kommissionen er antallet af certificerede produkter og serviceydelser steget til næsten 100.000 – en stigning på hele 10.000 på blot et år. Denne udvikling afspejler en øget efterspørgsel på mere miljøvenlige løsninger.

Svanemærket er den nordiske pangdang til Ecolabel. Foto: Svanemærket

”Forbrugere, virksomheder og offentlige indkøbere får med både det europæiske miljømærke, EU Ecolabel og det nordiske, Svanemærket et troværdigt pejlemærke til at træffe mere miljørigtige valg. Og det stigende udbud gør det nemmere for både de offentlige indkøbere, der f.eks. ønsker mere miljøvenlige møbler til en børnehave, og for de forbrugere, der ønsker at træffe grønnere valg, når de handler ind”, siger Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark.

Blandt de produktgrupper, der oplever den største vækst, er møbler, rengøringsprodukter og især overnatningssteder, hvor antallet er steget med 14 % inden for det seneste halve år. Det betyder, at feriegæster nu har næsten 800 overnatningsmuligheder med EU Ecolabel at vælge imellem i Europa.

Om EU Ecolabel

EU Ecolabel, der er EU’s officielle miljømærke, blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. 

I Danmark varetager Miljømærkning Danmark EU Ecolabel på vegne af Miljøministeriet. EU Ecolabel er et Type I-miljømærke. Det betyder bl.a., at hele produktets livscyklus og alle relevante miljøparametre inddrages, når der udvikles krav.

Der findes mere end 14.000 produkter med EU Ecolabel på det danske marked, og derudover kan danskerne i stor stil altså også vælge miljømærkede produkter uden for landets grænser.

Tallene er opgjort af EU-kommissionen september 2024. Læs mere her.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

16.04.2025Designbase.dk

Øget indtjening hos Inbogulve afspejler medlemmernes opbakning

16.04.2025Designbase.dk

Fædre holder længere barselsorlov

15.04.2025Designbase.dk

Husk pligten til digital bogføring

11.04.2025Designbase.dk

JYSK åbner første butikker på det afrikanske kontinent

10.04.2025Kop & Kande

Sponseret

Kop & Kande donerer stort beløb til Julemærkehjemmene

09.04.2025Designbase.dk

Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder i gang med takeback-løsninger

08.04.2025Designbase.dk

Flere konkurser i 1. kvartal

08.04.2025Designbase.dk

SMVdanmark: Lave søgetal til erhvervsuddannelser er bekymrende

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023