Poetisk humor og masser af smil på Royal Copenhagens juleborde

Nogle af landets førende komiske talenter dækker op til jul hos Royal Copenhagen på Amagertorv i København.

Snobberne Fritz og Poul (Martin Buch og Rasmus Botoft) - Whiskybælte-dekadence hos snobberne .

I år dækkes der op til juleborde hos Royal Copenhagen under overskriften ”Glade jul – dejlige jul.” Hvilket ikke – kun – dækker over salmesang og klokkeklang, men at opdækningen er kreeret af en række af Danmarks førende komikere og entertainere.

Julebordene har før kombineret porcelæn i verdensklasse med et glimt i øjet. Men det er helt sikkert første gang, at forduftede julemænd, skønne sønderjyske egnskvinder og servile au-pair piger er del af sceneriet. Og således går tingene deres skæve gang, når en af Københavns mest traditionsrige julebegivenheder løber af stablen for 52. år. Og også i år ventes adskillige hundredtusindvis af mennesker at lægge vejen forbi de smukke og sjove borde i Royal Copenhagen-butikken på Amagertorv i perioden fra 20. november og frem til nytår. 

I år er bordene dækket af danske skuespillere, der alle har en forankring i komikkens verden:

Snobberne Fritz og Poul (Martin Buch og Rasmus Botoft)

Whiskybælte-dekadence hos snobberne 

Vi kigger ind i dagligstuen hos snobberne Fritz og Poul juleaften, hvor de hygger sig med de tre au-pairpiger, der i dagens anledning har fået hver deres thaiøl med sugerør – fint skal det være! Rigelige mængder Pingus rødvin, cognac og calva holder kaffen med selskab, og interiøret, juletræet og møblementet er overdænget med de to herrers foretrukne pastelfarver kombineret med orientalske tæpper og Flora Danica-extravaganza. Over kaminen troner de to snobbers stolte portræt. Kigger man sig omkring, bemærker man måske den henslængte støvekost og en ridepisk til at holde lidt styr på tropperne. Julen er sgu dejlig. Skål!

De danmarkskendte snobber Fritz og Poul (Martin Buch og Rasmus Botoft) er fiktive karakterer fra satireserien Rytteriet. De optrådte for første gang som en del af sommerrevyen 'Kanonhalløj' i Tisvildeleje i sommeren 2004. Det helt store gennembrud indfandt sig med det prisvindende satireshow 'Rytteriet', der startede som radioprogram på P2, men flyttede til DR 2 i 2010, hvor det fik stor succes. Rytteriet 2 modtog en Robert for ”bedste korte tv-serie” i 2014. Begge er udannede fra Skuespillerskolen ved Århus teater.

Bodil Jørgensen - Grænseoverskridende sønderjysk kagebord

Bodil Jørgensen dækker op i et virvar af hæklerier og himstergims til sønderjysk kaffe- og kagebord midt i køkkenet med masser af tallerkener stablet op inden for stalddøren. Det hele skal jo være klart til alle flygtningene, der kommer forbi på deres vej fra grænsen! Her sørger alt godt fra almuen for, at samtlige besøgende føler sig velkomne – og først slipper fra hyggens arme med sprængfyldt bug og let kryptisk dialekt. Der er dækket op med stellene Hvid Halvblonde og Blå Blomst.

Bodil Jørgensen (1961) Dansk skuespillerinde og komiker. Uddannet på Statens Teaterskole i 1990 og har optrådt på diverse teatre, bl.a. Det Kongelige Teater. Vi kender hende også fra rollerne i Lars von Triers Idioterne, Fruen på Hamre og Hvidstensgruppen. Hun er landskendt for sine komiske roller i satire-serien Rytteriet som bl.a. Sønderjysk bondekone og for hendes rolle i TV serien Badehotellet. I 1999 modtog hun både en Robert og en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle i filmen Idioterne. I 2011 modtog hun en Robert for bedste kvindelige birolle i filmen Smukke Mennesker. I 2013 modtog hun en Robert for bedste kvindelige hovedrolle i filmen Hvidstensgruppen, og senest har hun medvirket i tv-serien Badehotellet.

Mia Lyhne - Julemorgenhygge 

Her reder Mia Lyhne op i soveværelset til en fredelig julemorgenstund med sine to piger. Der er romantik og hygge i den helt store stil med den gigantiske mahogni-himmelseng i centrum og morgenopdækning til tre med masser af dele fra stellet Stjerne Riflet Jul. Vi kigger ind, mens der læses op af Mias yndlingshistorie om, hvordan Emil fra Lønneberg – til stor irritation for den mugne Kommandusen! – redder julen for alle fattiglemmerne. Men der har også været mindst én anden besøgende i himmelsengen i nattens løb, og han har fortrukket i en hulens fart. For ellers havde en snip fra julemandens kappe vel næppe siddet fast i døren.

Mia Lyhne (1971) Dansk autodidakt skuespillerinde og komiker. Med en baggrund i teater og sang har hun siden 1996 været tilknyttet Teater Grob. Rollen som Mia i Tv-serien Klovn samt Klovn: The Movie er blevet folkeeje.  Blandt andre film og TV serier kan nævnes De grønne Slagtere, Blå Mænd, Sover Dolly på Ryggen og Krøniken. I 2002 modtog hun en talentpris ved Årets Reumert for sin præstation i Udvidelsen af kampzonen på Det Kongelige Teater. I 2013 modtog hun Ove Sprogøe Prisen.

Jarl Friis Mikkelsen - ”Christmas is heart!”

Med denne juleinstallation sikrer Jarl Friis Mikkelsen, at vi ikke helt glemmer at tage julens mystiske og spirituelle dimension i ed. Julen er både varme, kærlighed og også desværre hård for nogle at komme igennem. Centralt er en transparent opdækning inde i en stor rød kugle, hvor det eneste, der står i skarp kontrast, er den blå bagvæg og delene fra stellet Blå Elements.

Vippen minder os om at vi skal holde balancen i julen. Og den røde prik -der også går igen på Jarls egne billeder på væggen ved siden af - orienterer os ligesom i stormagasiner: her står du. Så håber vi julefreden bedre kan finde dig.

Jarl Friis-Mikkelsen (1951) , cand.mag fra Kbh. Uni., medstifter af Skandinavisk Film KompagniA/S. TV-vært, instruktør, skuespiller og humorist.

Peter Frödin - Højtid i slyngelstuen

Peter Frödin skaber en atmosfære af tilrøget julefrokost i en traditionel spisestue, inklusive de fineste håndmadder på tallerknerne kreeret i marcipan af chefkonditor Lars Juul fra Conditori La Glace. Her er bugnende fade, rigeligt med snaps i glassene og kort sagt dækket op til ægte dansk julehygge. Masser af Musselmalet og høje, mørke paneler – og lidt aske på bordene fra de skødesløse gæster – indrammer den uforlignelige stemning af jul i slyngelstuen. 

Peter Frödin (1964) Dansk autodidakt skuespiller, komiker og sanger. Begyndte i 1984 på Merkurteatret som autodidakt skuespiller. Senere spillede han sammen med Paprika Steen, Hella Joof og Martin Brygmann på Cafe Teatret, hvilket blev starten på mange års samarbejde i komediegrupperne Lex & Klatten og Det brune punktum. Han har gennem tiden haft roller i en række danske film bl.a. Hannibal & Jerry, Motello, Mirakel, Grev Axel, Jul I Valhal og En kort en lang.  Derudover tæller CV’et indtaling af børnebøger, optræden i Zirkus Nemo, TV vært og TV dommer.

Kirsten Lehfeldt - Julefred på savannen

Kirsten Lehfeldt drømmer sig væk til en jul på savannen med sin nærmeste familie. Med sig har de både juletraditioner og ris a la mande for julen og julebudskabet står Kirsten meget nær. Familien har slået lejr i et safaritelt på en øde slette i Serengeti fjernt fra decembers trængsel og alarm. Teltet skaber en dekorativ og pitoresque ramme om julen; komplet med bløde puder, maleriske tæpper, lave møbler, kufferter og en enkelt  giraf, der titter ind. Der er dækket op med en smuk kombination af stellene Sort Riflet Mega og Sort Riflet. Her nydes julen i pagt med naturen og de smukke vide bredder, der maner til ro og fordybelse. 

Kirsten Lehfeldt (1952) Dansk skuespillerinde og komiker uddannet fra Århus Teater. Lehfeldts brede repertoire spænder fra alvorlige, sjove, skæve og sågar mandlige roller, og hun har optrædt i både film, på TV og de fleste af landets teatre. Hendes store talent blev for alvor foldet ud i filmen Flamberede hjerter, som indbragte hende både en Robert og en Bodil i 1987. De fleste kender hende for makkerskabet med Søs Egelind, og deres satireserie Kongeriet samt det prisbelønnede show Søs & Kirsten, der modtog en Reumert i 2003. Derudover kan nævnes rollerne i filmene ”En chance til” af Susanne Bier og ”Mænd og Høns” af Anders Thomas Jensen. Senest har Kirsten medvirket i satireserien Europamestrene på DR2, i TV-serien Arvingerne på DR1 og musicalen Carbaret på Det Kongelige Teater.

Glædelig jul og velkommen til Royal Copenhagens juleborde 2015!

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.11.2024F&H Group A/S

Sponseret

Termokande-nyhed fra Zone taler ind i tidsånden

14.11.2024Witt

Sponseret

Revolutioner din juiceoplevelse – Mød Witt by Kuvings AUTO10

11.11.2024EVA SOLO

Sponseret

Stilfuld og effektiv affaldssortering

11.11.2024EVA SOLO

Sponseret

Køkkenklassikere nu i genanvendte materialer

11.11.2024EVA SOLO

Sponseret

Hvad kræver det at blive Verdens bedste kok?

11.11.2024EVA SOLO

Sponseret

Eva Solo: Sådan måler vi klimaftrykket fra design til bortskaffelse

24.10.2024F&H Group A/S

Sponseret

Nyhed i SINGLES-serien: FSC-certificeret skærebræt med unik detalje

24.10.2024F&H Group A/S

Sponseret

Håndlavet stentøj fra Villa Collection Denmark

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023