Plisseret pænhed
Den scandi-japanske designpåvirkning er stærkere end nogensinde, men også internationalt er der bud efter den asiatiske indflydelse. Ikke mindst hos Alessi, som dette efterår har fornyet en af køkkenets absolutte uundværligheder, elkedlen, med et nyt plisseret design.
”Plissé” er designet af Michele De Lucchi og inspireret af japansk origami såvel som modens klassiske foldeteknik, der giver det funktionelle design en helt særlig taktilitet og gør elkogeren til et skulpturelt statement på køkkenbordet.
Plissé-kedlen (H: 29 cm) rummer 1,7 liter og findes i de fire farvevarianter; hvid, sort, rød og grå.