Nye toner til middagsbordet fra Rosendahl
Dette forår lancerer Rosendahl et nyt stel, Duet - en ny-klassiker i moderne og holdbart design.
I musikkens verden er duetten oftest en kærlighedssang, der hylder det, vi elsker i smuk samklang mellem to stemmer. Med forårets lancering af det nye spisestel Duet synger Rosendahl med på samme melodi i en kreativ kærlighedserklæring til moderne borddækning. Duet er nemlig ikke bare sammensat af to farvetoner, men henter sit navn i kombinationen af blankt og mat porcelæn samt i et elegant reliefmønster, der skaber smukt samspil mellem glatte og rillede flader. Med sit trendy design har Duet potentiale til at blive en ny-klassiker og designet er holdbart i mere end en forstand, da Rosendahl yder 10-års brudgaranti på stellets dele.
Duet Stel findes i farvekombinationen hvid/varm grå og hvid/knækket hvid og indeholder tallerkener, krus og skåle.
Duet tallerkener findes i tre størrelser (Ø: 19 cm, 23 cm og 27 cm) og koster hhv. 99,95, 129,95, og 149,95 kr. pr stk. (vejl.).
Duet dyb tallerken (Ø: 23 cm) koster 149,95 (vejl.), mens Duet krus, (35 cl) koster 199,95 kr. (vejl.) for pakke med to stk.
Duet skåle findes i to størrelser (Ø: 13 cm og 22 cm) og koster hhv. 99,95 og 299,95 kr. (vejl.).
Duet stellet er i handel fra medio marts. www.rosendahl.dk