Italienske Alessi lancerer nu en pastatester til alle, der kender til problematikken med pasta, der glider af gaflen eller skeen, når det skal tjekkes, om den er al dente.
Om det er spaghetti, tortellini eller en anden pastatype, der skal fiskes op af gryden, hjælper pastatesteren, Vabene. Det enkle design, der mest minder om en ske, har nemlig en krølle indbygget i den ene ende, der nemt får spaghettien på krogen, og lader kokken smage, om det er spisetid eller tid til et par minutter mere i gryden. Vabene er designet af Miriam Mirri og fås i rustfrit stål.