Fra den 1. juli 2016 er Mette Damborg tiltrådt som Chief Marketing Officer i den danske designvirksomhed Skagerak, med en målsætning om at fastholde en rød tråd i kommunikationen på alle markeder og hermed underbygge de indsatser, der i forvejen er lagt i ovnen til - både hjemme og ude.
Ansættelsen kommer i kølvandet på et allerede nu begivenhedsrigt år for Skagerak, hvor et nationalt navneskifte, 40 års jubilæum og nye aftaler i Asien, Europa og USA bl.a. har fyldt meget på tapetet.
Samspillet mellem Skagerak og deres nye CMO er dog ikke helt uprøvet, da Mette netop har hjulpet til med udviklingen og eksekveringen af en strategi for kommunikationen omkring navneskiftet, der vækkede landsdækkende overskrifter tilbage i februar.
Mette Damborg har bl.a. tidligere siddet som Head of PR & Marketing i virksomheden bObles, der designer og producerer motoriskudviklende børnemøbler. Her opbyggede hun virksomhedens nationale og internationale kommunikations- og markedsføringsstrategi og platform igennem små 3 år.
Som CMO i Skagerak kommer Mette nu til at sidde med et overordnet ansvar for at skabe en rød tråd i Skageraks kommunikation på deres mere end 30 forskellige markeder, og understøtte det i forvejen store arbejde, der udføres verden over af medarbejdere, agenter og forhandlere.
Med stillingen følger et stærkt marketings-team, som tidligere på året sagde velkommen til både en ny tekstforfatter og event manager.
Ejer og CEO i Skagerak, Jesper Panduro, forklarer ansættelsen som en klar reaktion på den stigende opmærksomhed og efterspørgsel, den nu 40 årige designvirksomhed oplever. Vores ambition i Skagerak er at bevise, at det betaler sig at gøre sig umage og tage et ansvar. Mettes forståelse for og erfaring med nutidens kunder og medielandskab i både ind- og udland bliver en stor styrke på denne rejse.
For yderligere info, kontakt CMO Mette Damborg på mda@skagerak.dk eller 53 63 43 10