Multifunktionelt rullebord
By Lassen lancerer nu det multifunktionelle rullebord, Anoon, tegnet af Flemming Lassen.
By Lassen lancerer nu det multifunktionelle rullebord, Anoon, tegnet af Flemming Lassen. Rullebordet blev tegnet til en privat indretning i sommeren 1943 og skulle fungere som en thevogn hos en velhavende familie. Bordet flyttes nemt rundt ved hjælp af de forkromede hjul og den øverste bakke kan tages af og bruges som en traditionel serveringsbakke.
Oprindeligt var bordet fremstillet i birketræ, men lanceres nu i en opdateret version med krom og stål som bærende elementer. Hylder og serveringsbakke kommer i en kombination af lakeret sort og mud grey og med perforerede huller i bakkerne, der giver et industrielt og let udtryk til den gamle thevogn.