Nu præsenteres puderne Ikat og Graphic fra News Works og Malene Birger under kollektionen Additional. Stilarterne og ideerne bag den nye kollektion er baseret på Malene Birgers hengivenhed til rå, intuitive og kontrastfyldte grafiske kunstværker, som tilfører et dynamisk og abstrakt udtryk til produkterne.
Det vævede mønster på Ikat Cushions er inspireret af Malene Birgers mange rejser til orientalske lande. Ikat fås i to størrelser og i farverne mørkebrun og sort. Graphic Cushions har et vævet mønster, som er inspireret af Malene Birgers egne kunstværker og malerier. Graphic fås i to størrelser og i farverne sort og marineblå.