Det nyetablerede danske møbelbrand HANDVÄRK præsenterer lysestagen Cross Candle som det første produkt i en ny linje af boligtilbehør. Stagen, der fås i to højder og fire forskellige overflader, er designet af den danske møbel- og interiørdesigner Laura Bilde.
Cross Candle er skabt ud fra logikken omkring om at skabe en enkel struktur med et stærkt og variabelt udtryk, som kan kombineres på kryds og tværs og dermed bruges i mange indretningssammenhænge.