05.08.2019  |  Business  |  Branchenyt

I.C. Lauvring solgt til Norske Dalema

Salget kommer som et led i et generationsskifte i den danske interiørvirksomhed.

Interiørvirksomheden I.C. Lauvring er blevet solgt til den norske handelsvirksomhed Dalema Gruppen. Det skriver I.C. Lauvring i en pressemeddelelse sendt ud i slutningen af juli. Dalema overtager dermed alle selskaber i IC Lauvring-koncernen, hvor den nuværende adm. direktør Per Nybo Nielsen vil fortsætte som daglig leder.

I.C. Lauvring blev etableret i 1987 med hovedkontor og lager i Vildbjerg uden for Herning og har udover interiør også produkter til florister, havecentre og byggemarkeder.

I pressemeddelelsen fortæller Per Nybo Nielsen om salget:

”Det er en rigtig god dag for alle medarbejdere i IC Lauvring, da vi nu bliver del af en stærk koncern, der arbejder med vores branche. Vi forventer en styrkelse af vores koncept og sourcing, ligesom driften kan optimeres gennem en række synergier. Vi ser overtagelsen som en blåstempling af den markedsposition, IC Lauvring har opbygget siden 1987”.

Med overtagelsen af I.C. Lauvring styrker Dalema Gruppen sin position som en af Skandinaviens største handelshuse med en samlet omsætning i 2019 på 1.6 mia. NOK.

www.iclauvring.dk

Mere fra Designbase.dk – Forum for design- og interiørbranchen

Designbase.dk – Forum for design- og interiørbranchen

http://www.designbase.dk

Designbase.dk – forum for design- og interiørbranchen – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for design og interiør, og som er målrettet direkte til og læst af fagfolk. Partnere på Designbase.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af Designbase.dk. Vi udkommer dagligt på Designbase.dk, uge…

Se virksomhedsprofil  

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere