House Doctor skaber frirum til ro og velvære

Hvordan skaber du en følelse af velvære i boligen med få greb? Det giver stylist, Anne Møller Wilstrup, sit bud på her. Som ansvarlig for styling af showrooms for det danske livsstilsbrand House Doctor er kreative retail-løsninger hverdagskost.

Foto: House Doctor

En sanselig indretning  

Følelsen af velvære og mindfulness er oppe i tiden. Mere end nogensinde før higer vi efter tid til selvforkælelse, selvrealisering og ro til at fylde dagligdagen ud med noget, der giver mening. Og det betyder også et større fokus på boligen og at indrette hjem med plads til at være os selv. 

I sit arbejde som stylist for House Doctor, der er en del af den midtjyske virksomhed Society of Lifestyle, mener Anne Møller Wilstrup at måden, vi indretter os på, spiller en særlig rolle for at bryde med en hektisk hverdag. 

  • Efteråret inviterer til, at vi kan trække indenfor i varmen – og helst i inspirerende rammer, der giver anledning til både selvforkælelse, men også hygge med dem vi holder af, slår Anne Møller Wilstrup fast. 
  • Når dagene bliver kortere og vejret koldere, så begynder jeg at forberede os på inde-livet. Jeg leger med vamsede tæpper og puder, der er lige til at synke ned i, for at skabe et åndehul og en feel good-følelse. Farvespillet har også stor betydning, og her plukker jeg ofte en farve fra kollektionen og kører et tone-i-tone look. Herefter tilføres kontraster igennem udvalgte items, som en farverig lampe eller tekstiler med en skæv detalje, for at bryde det hele lidt op og skabe en personlig stil. 

Pudebetræk, HDNalo. Foto: House Doctor

Bordlampe, HDTulip, Sølv finish. Foto: House Doctor

Tæppe, HDMuzo. Foto: House Doctor

Opbevaring, HDCanva. Foto: House Doctor

Wall art, HDList. Foto: House Doctor

Skammel, HDPablo. Foto: House Doctor

Pudebetræk, HDSono. Foto: House Doctor

Fyrfadsstage, HDHome. Foto: House Doctor

Spejl, HDPeme. Foto: House Doctor

Ro til det mest private rum  

Hver sæson kaster Anne Møller Wilstrup sig ud i en makeover af virksomhedens hovedkvarter i Ikast samt de to showrooms i henholdsvis Stockholm og Hamborg. Til trods for en ellers fast stylingproces bruger Anne nogle faste greb, når det gælder indretning af bad- og soveværelsesområder: 

- Jeg har en tommelfingerregel om, at soveværelset skal emme af hygge, have en snert af en luksuriøs hotel-vibe, og så skal rummet få os ned i gear. Det er jo et privat rum, hvor vi kan lade op og hvile os. Vælg en farve, som giver dig ro, og lad farvevalget gå igen i tekstiler. Gardiner, plaider og puder er uundværlige, fordi de er med til at skabe en form for eksklusivitet og giver både varme og nærhed i rummet. Derudover er det en god idé at tænke i smarte opbevaringsløsninger, da et soveværelse skal give ro og ikke være fyldt op. Når der er en rød tråd i indretningen, vil du automatisk få en følelse af velvære, siger Anne Møller Wilstrup.

Art gallery i boligen har længe været en trend. Alt efter stil og personlighed kan vægdekor i forskellige materialer og kurve i flet og med fine mønstre også være med til at blødgøre de kolde flader i et rum.  

Håndklædeholder, HDWelo. Foto: House Doctor

Tandbørsteholder, HDEdga. Foto: House Doctor

Kurv m. låg, HDLaundry. Foto: House Doctor

Hylde, HDBath. Foto: House Doctor

Toiletpapirholder, HDPaper. Foto: House Doctor

Rene linjer på badeværelset  

Igennem sit 24-årige arbejdsliv som stylist i interiørbranchen, er dét at levere kreative løsninger hverdagskost for en kreativ sjæl som Anne. Hendes bedste bud på at skabe velvære på badeværelset er en blanding af belysning, planter, og dekor i organiske former. 

  • Jeg hiver tit en vase, skål eller udendørskrukke med ind i badeværelset, fordi jeg godt kan lide at bryde med tanken om, at visse ting kun kan bruges i stuen eller andre bestemte rum. Fidusen på badeværelset er at tænke i sammenhænge for at skabe rene linjer og en fællesnævner for stylingen af rummet, fortæller Anne Møller Wilstrup og fortsætter: 
  • Hos House Doctor er metaller i børstet sølv eller messingfinish vores go-to blandt knager, håndklæde- og toiletholdere. Afhængigt af hvad man er til, og typen af armatur og klinker, så kan der nemt snige sig en kurv ind til opbevaring eller en kreation i keramik til smykker. Mikset af materialer giver nemlig et resultat, der taler til alle sanser, og så skal der selvfølgelig også skabes en lækker atmosfære med duftpinde og -lys, siger Anne Møller Wilstrup.

Hos House Doctor er ambitionen at inspirere slutforbrugerne og tilbyde sit forhandlernetværk et stærkt sortiment af æstetiske designs, der er praktiske men også styling-venlige. Sortimentet omfatter badtilbehør, samt interiør til hele boligen, såsom møbler til inde og ude, puder og tæpper, samt belysning, der alt sammen kan hjælpe interiørentusiaster til at indrette rum med plads til ro og velvære.   Gå på opdagelses i efterårsnyhederne fra House Doctor på housedoctor.com. 

Denne artikel er del af et tema:

Tema: En verden af wellbeing

I en verden præget af usikkerhed, kriser og stress søger forbrugerne mere end nogensinde før efter ro og balance i hverdagen. Wellness og wellbeing er blevet nøglebegreber i denne søgen efter indre ro og overskud. For detailhandlen og leverandørerne af produkter til badeværelse og soveværelse ligger der en betydelig mulighed i at imødekomme efterspørgslen ved at tilbyde produkter, der ikke kun plejer kroppen, men også sindet. Det gælder velduftende sæber, luksuriøse håndklæder, bodylotions, lækkert sengetøj og ikke mindst bæredygtige løsninger, der kan skabe værdi og tiltrække bevidste forbrugere.

14.10.2024Society of Lifestyle

Sponseret

Flere øjeblikke til hverdagsluksus med Meraki

14.10.2024Society of Lifestyle

Sponseret

House Doctor skaber frirum til ro og velvære

11.02.2020Society of Lifestyle

Sponseret

Nyt inspirationsunivers er åbnet i Stockholm

03.09.2019Society of Lifestyle

Sponseret

House Doctor Group bliver til Society of Lifestyle

26.03.2019Society of Lifestyle

Sponseret

Bring komfort til spisebordet

18.02.2019Society of Lifestyle

Sponseret

Vores anbefalinger til forårets musthaves

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023