11.02.2020  |  Bloom  |  Branchenyt

Nyt inspirationsunivers er åbnet i Stockholm

Indhold fra partner Hvad er dette?

Den 14. januar åbnede Society of Lifestyle et nyt, 900 m2 stort showroom i Stockholms upcoming urbane område Gasverket.

Hos Society of Lifestyle blev det nye år markeret med en stor begivenhed, da dørene til virksomhedens nye showroom, STUDIO Stockholm, åbnede. 

Om beslutningen om at åbne et nyt showroom, fortæller Design & Marketing Manager, Tove Cortnum: ”Vi har åbnet et nyt showroom, fordi vi har et ønske om at møde vores kunder på en anden måde, end vi tidligere har gjort, når vi har deltaget på messer. Vi vil gerne stå til rådighed for dem hele året rundt, og derfor giver det mening at skabe vores egne rammer, hvor vi ikke er afgrænset af tid og plads. Dermed har vi mulighed for at give en helt unik og uforglemmelig oplevelse med forkælelse,” fortæller Tove Cortnum.

STUDIO Stockholms 900 m2 byder bl.a. på et område for hvert af Society of Lifestyles fire brands samt et stort caféområde.

En unik beliggenhed 

Beliggenheden af det nye STUDIO Stockholm er alt andet end tilfældig. Både område, by og land har nemlig haft stor indflydelse på beslutningen.

”Skandinavien er et stort marked for os, og ud over at være en fantastisk hovedstad, er Stockholm en nem og tilgængelig destination at rejse til for de af vores kunder, der kommer fra udlandet. Samtidig er Gasverket et spændende område, der støtter godt op om vores identitet og brands,” siger Tove Cortnum.

På få år forvandles Gasverket fra et lukket industriområde til et levende bymiljø.

Det nye showroom er en del af første etape af dette projekt, og i løbet af de næste to til tre år vil resten af området ligeledes gennemgå en stor forvandling med fokus på kultur, design, gastronomi og shopping.
Hos Society of Lifestyle ser man frem til at byde kunder og øvrige samarbejdspartnere velkommen.

Mere fra Society of Lifestyle

Society of Lifestyle

https://www.societyoflifestyle.com

Society of Lifestyle er et inspirerende livsstilsunivers med fire stærke livsstilsbrands: House Doctor, Nicolas Vahé, Meraki og Monograph. Her kan du altid finde inspiration til at indrette et smukt og personligt hjem. Et hjem med plads til at leve. Society repræsenterer vores familie af brands, og Lifestyle er dét, der driver os – vores passion. Vores historie startede i 2001, og vi ha…

Se virksomhedsprofil  

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere