Eva Solo lancerer tre specialiserede glas til øl og snaps. Den enkle formgivning er med til at fremhæve aroma, smag og duft, så nydelsen af både øl og snaps bliver endnu større. Ølglas-serien fra Eva Solo er skabt af 3Part og giver en optimal oplevelse af forskellige typer øl og snaps.
Alle glas fra serien er mundblæste og udviklet i samarbejde med professionelle brygmestre. Det største glas til øl rummer 50 centiliter og er designet specielt til at kunne rumme hvedeøllets kraftige og cremede skum. Det lille ølglas rummer 35 centiliter og fokuserer med sin form på humlens aroma. Snapseglasset rummer fire centiliter og er designet med masser af volumen, så snapsens aroma kommer til sin fulde ret. Alle tre glas tåler maskinopvask og er et smukt supplement til Eva Solos brede sortiment af vinglas.