Formland i spændende udvikling

Formland er klar med en række spændende nye tiltag, når messen åbner i Herning fra 1.-4. februar. Et ”Christmas”-område er etableret, og der er igen fokus på de nye, up coming designere, ligesom der bliver vist nyheder fra 430 udstillere.

Designduoen HØEG + MØLLER, der er nye i Formland-regi, får ansvar for messens trendcafé i Hal H..

Veletablerede brands, unge up coming designere og trendeksperter mødes med indkøbere, presse og andre branchefagfolk, når Formland i Herning åbner dørene fra 1.-4. februar 2018.

”Det ser rigtig fint ud med tilslutningen til Formland på alle fronter”, fortæller projektchef Mai-Britt Risvig Flyvholm. Således forventer man 430 udstillere og 11.500 besøgende fra godt 5000 butikker fra såvel Danmark som fra primært Sverige, Norge, Tyskland og Schweiz. Og det er en stigning i forhold til messen i februar for et år siden.

”Vi har også denne gang brugt mange ressourcer på at hente de rigtige, internationale indkøbere til Formland, vi har sat mange skibe i søen, og vi har arbejdet intenst med vores agenter i Tyskland og denne gang også i Holland”, fortæller Mai-Britt Risvig Flyvholm, og hun slår fast, at interessen er stor, netop fordi ”Formland er den eneste messe, hvor dansk og skandinavisk design er samlet under ét”.

Samtidig er der taget en række nye tiltag fra Formlands side netop for at tiltrække flere besøgende til messen. 

”Vi har udvidet med et ”Christmas 2018”-område. Her vil 30 udstillere præsentere deres bud på julen 2018 med fokus på den autentiske, skandinaviske julehygge, som mange udenlandske indkøbere søger”, fortæller Mai-Britt Risvig Flyvholm.

Men Messecenter Herning, der står bag Formland har i det hele taget rystet posen denne gang.

”Hal E er blevet en ren interiørhal, og Bloom-området er flyttet ind i Hal K. Det betyder, at man i Hal E nu også kan finde CREATORS COMMUNITY by Formland, hvor Formland hylder den spirende talentmasse. Talent, kreativitet og iværksætteri er omdrejningspunktet i CREATORS COMMUNITY hvor 60 specielt udvalgte kreative iværksættere fra Nordeuropa med produktlinjer eller koncepter inden for interiør, kunsthåndværk, fashion og delikatesser er udstillet i et univers for sig.

”Vi har erfaring for, at ”CREATORS COMMUNITY” også er et område, der tiltrækker mange udenlandske besøgende”, fortæller Mai-Britt Risvig Flyvholm

Mind-set’et ændrer sig 

I Hal E vil man også kunne møde en række udstillere, der har valgt at gøre tingene på en helt anden måde. Bl.a. vil Michelin restauranten Kiin Kiin indtage Hal E i samarbejde med Broste Copenhagen. Sales director hos Broste Copenhagen, Paul Christian Knudsen, ser med stor forventning frem til Formland Spring 2018, hvor de får selskab af Kiin Kiins imponerende, kulinariske evner:

”Da vi gik i dialog med Formland om vores tilgang og skæve idé til Spring 2018, viste messen endnu en gang deres innovative tankegang, og de kunne med det samme se muligheder i projektet. Det betyder, at vi på Formland lancerer et fuldstændigt nyt setup, der ikke før er set hos Broste Copenhagen”, siger Paul Christian Knudsen.

Det bliver første gang, at Michelin-restauranten rykker ind på Formland, og hos teamet bag Kiin Kiin glæder man sig allerede:

”Jeg glæder mig til at komme på Formland. Vi besøger messen hvert år og kan ikke forstå, at vi ikke møder flere af vores kollegaer fra restaurationsbranchen. Det er jo et oplagt sted at få nye idéer og samarbejdspartnere”, siger Henrik Yde, der står bag Kiin Kiin, og fortsætter: ”Vi kommer med Kiin Kiin street food serveret fra vores fine, specialbyggede, blå foodtruck, hvor det for os handler om førsteklasses råvarer og at møde vores gæster i øjenhøjde. Det skal virkelig smage godt i første bid, for vi har jo ikke en hel aften til at bygge en smagsoplevelse op, som vi plejer”.

”Messebilledet og købsmønstrene har ændret sig igennem de senere år, og vi skal selvfølgelig følge med, så vi glæder os til det nye tiltag”, lyder det fra Mai-Britt Risvig Flyvholm.

Hun fornemmer, at forandringerne i indkøbernes købsmønstre nu ændrer sig hurtigere end tidligere. ”Der handles en del før messen og en del efter messen, og indkøberne bruger virksomhedernes onlineplatforme mere og mere. Selve messen er derfor i højere grad et udstillingsvindue, og dem, der har succes, er ofte dem, der bruger messen til at brande sig, netværke, vise nyheder og tænke ud ad boksen. Mind set’et ændrer sig, og der skal tænkes strategisk anderledes”, lyder det fra Mai-Britt Risvig Flyvholm. ”Dem, der stikker ud, er dem, der kommer med frem i bussen”.

Hun mener stadig, messerne er et stærkt medie, men succesen er ikke længere nødvendigvis ordrer i ordrebogen. Succes er i lige så høj grad at få vist sine nyheder frem til de rigtige indkøbere, og at netværke med kollegaer og kunder. ”Branding er rigtig vigtig i fremtiden. Det handler om at være top of mind hos indkøberne, for synlighed giver tryghed, og det handler om at give indkøberne en god fornemmelse omkring virksomheden og ikke mindst om at slå virksomheden fast i kundernes bevidsthed”.

”Gør man det, man altid har gjort, får man det, man altid har fået”, mener Mai-Britt Risvig Flyvholm. ”Jeg tror, man taber terræn, hvis man ikke udvikler sit messekoncept. Dem der tør, og dem, der gør noget andet, er dem, der får mest ud af det på den lange bane”, understreger Mai-Britt Risvig Flyvholm.

Hun fortæller om en udstiller i Creators Community i februar 2017, LikeConcrete, der har sendt varer ud til kunder i 24 lande. Det var ikke ordrer, der blev lagt på messen, men ordrer, der kom ind efterfølgende. LikeConcrete er nu vokset og udstiller på ONE.

I ONE fortsætter succesen i øvrigt også. Denne gang er området, der er kurateret af Mads Arlien-Søborg udvidet med en udstilling af produkter udført af elever fra fire danske designskoler. Mads Arlien-Søborg har stået for udvælgelsen af produkterne fra de unge designspirer.

Trendområderne

Designduoerne STUDIE FLYHELSTED og HØEG + MØLLER skal denne gang skabe fremsynede og inspirerende universer med trends og tendenser på Formland i Messecenter Herning.

Designduoen HØEG + MØLLER, der er nye i Formland-regi, får ansvar for messens trendcafé i Hal H. Derudover kommer det erfarne og stærke team STUDIE FLYHELSTED til at stå i spidsen for Formlands inspirerende trendzone i Hal D.

”Vi glæder os over at kunne byde velkommen til en ny designduo og til at fortsætte vores mangeårige samarbejde med STUDIE FLYHELSTED. Vi ser frem til at opleve begge virksomheders kreativitet og engagement folde sig ud i Formlands rammer”, siger Mai-Britt Risvig Flyvholm.

Den nye duo bestående af Malene Marie Møller og Camilla Høeg fra HØEG + MØLLER bliver ved Formland Spring 2018 de kreative kræfter bag trendcaféen i hal H. I de spændende rammer kan besøgende og udstillere nyde forfriskninger, god mad og lade sig inspirere af den kommende sæsons tendenser.

”Vi er begge kommet på Formland i mange år og har set, hvordan messen er blevet et rigtig godt udstillingsvindue for den danske interiørbranche. Vi har stor respekt for hele apparatet bag Formland, og det glæder vi os til at blive en del af. Det er en kreativ legeplads, hvor alt er i spil, siger Malene Møller fra HØEG + MØLLER, og hun slår fast, at det er utrolig spændende, at arbejde med så stor en maskine, som Formland er med dygtige, strukturerede og professionelle mennesker.

”Udgangspunktet i den trend, HØEG + MØLLER præsenterer i trendcaféen er vores liv som hverdagsnomader. Vi behøver ikke længere kun at arbejde på vores kontor. Det kan flyttes ud på en café, vi går mere og mere ud og spiser, og man kan sagtens se forretningsmanden i jakkesættet sidde ved et langbord med alle de andre rødder, eller hipsteren, der spiser på den fine restaurant”, forklarer Malene Møller.

Hovedfokus i udtrykket er overfladerne og det taktile, hvor alt er i spil. Fra de matte overflader til de blanke, de strukturerede, profileringer i træ og vægkunst. I det hele taget handler det om at skabe et modspil til det digitale; det urørlige, der sker på en skærm”, fortæller Malene Møller.

Trendcaféen, Touche Moi inddeles i tre typer personligheder defineret af et workstation-område, et mere eksklusivt fine dining-område og et mere ”feast”-agtigt-område med langborde. 

”Hvert af områderne har sit eget farveunivers: blomme ”Plum it up”, sennepsgul ”Mustard madness” og nude og pink nuancer i ”Pinkish”. Herudover indrammes trendcaféen af endnu en farveholdning, nemlig Electric blue”, forklarer Malene Møller.

Trendzonen

Mille Fly og Sofie Helsted fra STUDIE FLYHELSTED står klar med opsigtsvækkende inspiration i den store trendzone i Hal D, som de kalder Life on Sundays. De har med deres mangeårige erfaring, engagement og trendspotting på højeste niveau samarbejdet med messen siden 2010, og i 2018 har de ansvaret for at skabe et kreativt, unikt og visuelt stærkt univers fyldt med trends og tendenser for den kommende sæson - en opgave de ser frem til.

Trendzonen bliver denne gang udformet som et social living room, hvor nutid og nærvær er i højsædet. Langt fra dagligdagens teknologier og devices, som ellers forsøder vores liv ved at gøre tingene lettere, er formålet med Life on Sundays at hylde samværet og de sociale, autentiske værdier, som det digitale liv og den travle hverdag ofte begrænser. Trendzonen kommer til at bestå af en café, en bog- og malershop samt inspirationsuniverser i form af haverum, soveværelse og køkken. Derudover indrettes en stue med en heldags broderi-workshop. Her kan man droppe ind, når man har brug for at trække stikket, være offline og lade sig inspirere af det, der giver mening - her og nu og tæt på.

”Tanken med trendzonen Life on Sundays er at skabe et naturligt åndehul, hvor der er tid til at geare ned, fordybe sig og blive tanket op uden at tiden går i stå. Med rå naturmaterialer, en selvudviklet farvepalette i lyse pastelfarvede toner og kontrastfyldte indslag med kant og humor skaber vi et social living room. I fem oplevelsesrum vil trendzonen øse ud af god inspiration til, hvordan vi alle kan få lidt mere søndag ind i en alt for travl hverdag”, siger Mille Fly.

Ved at kombinere naturlige materialer, uforarbejdede produkter og genbrug skaber STUDIE FLYHELSTED et mødested, hvor besøgende kan lade sig inspirere af de små pauser, som rummene indbyder til. Området bliver spækket med analog-relaterede produkter og bæredygtige materialer.

”Tendensen er blandt andet, at forbrugerne stiller større og større krav til bæredygtighed, naturlige og uforarbejdede produkter samt autenticitet. Der er kommet et øget fokus på, hvordan vi bruger materialer, og hvordan materialer kan genbruges og genanvendes. Besøgende på Formland Spring 2018 vil få inspiration til, hvordan man kan sammensætte varer, og hvordan man som butik kan tage stilling og stille krav til sine forhandlere, så man sammen skaber et stærkt DNA. Vi glæder os meget, og vi er stolte over at sætte rammen for Formlands trendzone”, slutter Mille Fly og Sofie Helsted.   

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.12.2024Designbase.dk

Julemærkehjemmene modtager over en million kroner fra Salling Group

19.12.2024Designbase.dk

Små erhvervsdrivende får nu lettere ved at oprette bankkonto

19.12.2024Designbase.dk

Ny guide giver SMV’er værktøjer til at navigere i EU’s krav til cybersikkerhed

16.12.2024Designbase.dk

Danskerne købte for rekordmange penge i julen 2023

12.12.2024Designbase.dk

Svanemærket tildeler Svanemærket 2023 til Høie

12.12.2024Designbase.dk

Få styr på medarbejdernes overskydende ferie

11.12.2024Designbase.dk

De potentielle cybersikkerhedstrusler i 2025

10.12.2024Designbase.dk

Dansk konkursstatistik november 2024: Historisk nedgang, men udfordringer består

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023