FORÅRSPRODUKTER MED ØJE FOR OVERGANGEN
Den danske designvirksomhed Skagerak stiller skarpt på overgangen til foråret med en række spændende produkter, der varmer de grønne fingre op.
Den danske designvirksomhed Skagerak stiller skarpt på overgangen til foråret med en række spændende produkter, der varmer de grønne fingre op og gør ventetiden til en både smuk og vedkommende proces. Produktserierne udspringer af nye samarbejder med den danske designduo og -butik, Stilleben, og den erfarne møbeldesigner, Mia Lagerman.
Det kan godt være, at foråret lader vente på sig lidt længere end, hvad godt er men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. I fyrre år har Skagerak produceret og designet møbler og accessories til hjemmet og det udendørs rum.
Med et karakteristisk, nordisk design og gode materialer, skaber de produkter, der formår at tilpasse sig omgivelserne og leve videre i generationer. Godt, funktionelt design bør være en aktiv medskaber af både inden- og udendørs miljøer ifølge Skagerak hvad enten det så er i stuen, på altanen, tagterrassen eller i haven.
Spira designet af Mia Lagerman
Mia Lagerman, designeren bag Spira serien, er inspireret af årstiderne og de forskelligheder, de byder på. Behovet for at kunne veksle mellem inde og ude har fanget Mias interesse, og med Spira adresserer hun på en nytænkende facon, de udfordringer, der kan opstå ved at arbejde i snævre omgivelser. Med Spira væksthus får man mulighed for at sætte skub i en udvikling og følge den på tæt hold. Væksthusets ene glasside kan åbnes helt op og gør det derfor let at komme til spirerne selv på en snæver altan. Derfor kan man ligeså vel bruge løsningen som et display for større planter og blomster, der kræver beskyttede forhold hele året rundt. Netop det at Spira væksthus kan bruges i forskellige sammenhænge, er meget vigtigt for Mia: Foruden funktionalitet og æstetik, synes jeg, det er vigtigt at pointere, at de ting vi har omkring os, skal give mening. Der skal altid være en klar mening med at udvikle nye møbler. De skal kunne give os en aha-oplevelse og indgå i et samspil, hvor nye tanker og ting tager form.
Spira vækstbord, som udgør den anden halvdel af serien, er skabt med øje for at udvikle en arbejdsflade, hvorfra man bl.a. kan skifte jord, flytte planter over i nye krukker og opbevare redskaber mm. En blanding af teaktræ og galvaniseret stål gør Spira vækstbord særdeles hårdfør, så det kan stå ude året rundt.
Edge Stilleben designer krukker for Skagerak
Med Edge Pots har designduoen Stilleben i samarbejde med Skagerak formået at skabe et ligeværdigt forhold mellem planter, og det, der omslutter dem. De middelhavsinspirerede terracotta-krukker har evnen til at tiltrække opmærksomhed i store rum, men bringer også liv til selv de mindste hjørner og kroge. Edge Pots rummer på mange måder et kontrastfyldt forhold mellem skarphed og stilfærdighed. De kan tale op og kræve respekt i enhver baggård og have, eller stemme i og adlyde de omkringliggende toner og udtryk i stuen.
Stilleben, der driver deres forretning fra det indre København, har designet Edge i en nyfortolket, nordisk version, hvor foden er en integreret del af krukken. Terracotta, der betyder brændt jord på italiensk, kan dateres helt tilbage til oldtidens Grækenland og repræsenterer en enestående, solid produktionsmetode.
Direktør i Skagerak, Jesper Panduro, ser samarbejdet med Stilleben og Mia Lagerman som et godt billede på Skageraks ambition om at skabe produkter, der kan gøre sig gældende i mange sammenhænge, generationer og omgivelser.
For os har det stor betydning, at vi sætter produkter i verden af høj kvalitet, som kan skabe en forskel i hjemmet - ude som inde. Spira og Edge er klare eksempler på, hvordan design kan engagere os og skabe dynamik, og vi er meget glade for den måde, de formår skabe overgange på.
Om Skagerak
Skagerak er en familieejet virksomhed fra 1976 med rødder i den skandinaviske geografi og stolte møbeltradition. Deres kærlighed til gode materialer og fokus på kvalitet er intakte, selvom de i dag er et moderne designbrand med et bredt udvalg af nutidige produkter i alsidige materialer, skabt af både etablerede designere og unge talenter.
Visionen i Skagerak er at skabe produkter af højeste kvalitet, der er produceret med respekt for miljøet, og som kan tåle tidens tand. Skagerak nærer et stærkt ønske om at bevise, at det kan betale sig at gøre sig umage, og investerer både tid og kræfter i udarbejdelsen af løsninger med et langsigtet perspektiv.
Kontakt
Edge pots og Spira væksthus- og bord kan fås hos alle Skageraks forhandlere og købes online på www.skagerak.dk. For yderligere information om produkterne, designerne eller Skagerak, kontakt endelig brand ambassador og presseansvarlig, Vibeke Panduro, på +45 2164 2449 eller vipa@skagerak.dk.
Produkt- og miljøbilleder kan hentes HER.