Eva Solo: Sådan måler vi klimaftrykket fra design til bortskaffelse

Hos Eva Solo er vi drevet af ønsket om at skabe varige, positive forandringer. Derfor kortlægger og dokumenterer vi klimapåvirkningen i alle faser af vores produkters livscyklus, hvilket gør det muligt for os – og vores forbrugere – at træffe mere ansvarlige og informerede valg.

Foto: Eva Solo

11.11.2024

Sponseret

EVA SOLO

De fleste forbrugere ønsker at træffe bevidste og ansvarlige valg, hvad enten det gælder indkøb til aftensmad eller valget af en ny stegepande. Men i praksis kan det være uhyre vanskeligt at gennemskue de komplekse produktionsprocesser og forstå det reelle klimaaftryk, som er forbundet med de produkter, vi vælger. 

For at skabe større gennemsigtighed benytter Eva Solo sig af livscyklusanalyser – en metode, der giver dybdegående indsigt i klimapåvirkningen på hvert trin af et produkts livscyklus, fra råmaterialernes oprindelse til produktets bortskaffelse eller genanvendelse.

”Data er fundamentet for en effektiv og målrettet klimastrategi”, siger Julie Thrane Carlsen, der arbejder som Sustainability & Compliance Manager hos Eva Solo. 

”Uden pålidelige data har vi ikke et klart billede af vores produkters klimabelastning, og uden den indsigt kan vi hverken træffe nødvendige beslutninger for at reducere aftrykket eller rådgive vores kunder effektivt”.

Hvad er en LCA? 

En livscyklusanalyse (LCA) er en metode til at beregne et produkts samlede CO₂e-udledning samt energi- og ressourceforbrug. Analysen ser på alle materialer og processer, der tilsammen udgør produktet, og opdeler dem i faser – produktets såkaldte livscyklus. På den måde får man et klart billede af, hvordan hver komponent og hvert trin i produktets liv – fra udvinding af råmaterialer og produktion til emballage, transport, anvendelse og endelig bortskaffelse – påvirker klimaet. 

Selv de mindste detaljer, som spild fra belægning eller energiforbruget under produktion, indgår i analysen for at sikre et så præcist billede som muligt.

"Nøjagtigheden i disse data er afgørende", forklarer Julie Thrane Carlsen.

"Jo mere præcise input, desto mere pålidelige bliver resultaterne. Det er en kompleks proces, og det kræver tid at indsamle leverandørspecifikt pålidelige data gennem hele forsyningskæden. Omvendt styrker det vores samarbejde med leverandørerne og skaber et pres for reel og nødvendig forandring hele vejen rundt".

Hvad kan man bruge en LCA til?

For at sikre konsistens og sammenlignelighed følger LCA-processen en standardiseret metode. Internationale retningslinjer giver en fælles ramme for dataindsamling og analyse, så LCA-resultater kan sammenlignes på tværs af produkter og virksomheder.

For forbrugerne fungerer disse data som en "næringsdeklaration," der viser produkters reelle klimaaftryk. Ligesom man sammenligner kalorier og næringsstoffer i fødevarer, kan forbrugerne nu få et klart billede af produkters klimaeffekt. Det giver dem mulighed for at træffe bedre valg og undgå vildledende markedsføring.

For virksomheder kan en LCA give et klart billede af, hvor ressourcerne bruges mest effektivt, og hvor de største reduktioner kan opnås – for eksempel gennem materialevalg, optimering af energiforbrug eller forbedring af transport. Analysen viser også, hvor udledningerne sker, selv i de dele af værdikæden, der normalt ikke er synlige.

”Førhen måtte vi i høj grad basere vores valg af materialer og processer på holdninger og antagelser", forklarer Julie Thrane Carlsen. 

”Men i dag træffer vi beslutninger ud fra et strategisk, datadrevet grundlag. En LCA giver os præcis indsigt i, hvor vi kan gøre den største forskel for klimaet og aktivt bidrage til vores ambition om at blive net-zero inden 2040”.

LCA hos Eva Solo

Hos Eva Solo har vi gennemført knap 800 LCA’er indtil nu. Vi bruger disse data til at skabe positive forandringer på tværs af vores værdikæde, med særligt fokus på design og produktudvikling. 

"Over 90 % af vores samlede klimaaftryk stammer direkte fra produkterne – deres materialer, transport og produktion. Skal vi skabe reelle forandringer, er det her, indsatsen skal lægges", forklarer Julie Thrane Carlsen. 

Hun fremhæver Eva Solos øgede brug af genanvendte materialer som en målrettet indsats, især i Eva Trio-serien, hvor størstedelen af gryder og pander nu fremstilles med genanvendt stål eller aluminium. 

"Korpusset på en Eva Trio 24 cm sauterpande består i dag af 90 % genanvendt post-consumer rustfrit stål. Overgangen fra jomfrueligt materiale har reduceret produktets CO₂e-udledning med 8,3 %, svarende til en besparelse på 5 tons CO₂e i det seneste regnskabsår," siger hun.*

Andelen af produkter fremstillet med genanvendte materialer hos Eva Solo er steget med 275 % det seneste år. Samtidig er der kommet et øget fokus på brugen af materialer som bambus. 

"Bambus er et interessant materiale for os, fordi det har et højt CO₂-optag og vokser hurtigt sammenlignet med mange andre træsorter", forklarer Julie Thrane Carlsen.

Hos Eva Solo er det vores mål at gøre ansvarlige valg nemmere – både for os selv og for vores kunder. Med livscyklusanalyser som en central del af vores klimastrategi ser vi frem til at skabe endnu flere varige, positive forandringer. 

*Vurderingen er baseret på en livscyklusanalyse (LCA), som er beregnet ved hjælp af MÅLBAR-værktøjet. Dette værktøj er baseret på EU’s retningslinjer for produktets miljøaftryk (EU PEF) og Ecoinvent-databasen. Det overholder EU’s Product Environmental Footprint (PEF) standarder og anvender data fra Ecoinvent, verdens største klimadatabase. Metoden giver et konservativt skøn over drivhusgasudledninger (GHG) i alle faser af produktets livscyklus. Det er vigtigt at bemærke, at disse vurderinger er egne vurderinger og ikke eksternt verificeret af MÅLBAR. Hver LCA er skræddersyet til det specifikke produkt, og nøjagtigheden af dataene afhænger af den information, vi har til rådighed fra vores leverandører og Eva Solos database.

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Moderne madlavning: Bevidste valg i køkkenet

I nutidens køkken er smag og ernæring kun halvdelen af opskriften – omtanke og ansvar er blevet faste ingredienser. Vi ser nærmere på fremtidens køkkenudstyr og taler med kokkene, der bruger det til at skabe måltider i verdensklasse.

Mere fra...

11.11.2024EVA SOLO

Sponseret

Stilfuld og effektiv affaldssortering

11.11.2024EVA SOLO

Sponseret

Køkkenklassikere nu i genanvendte materialer

11.11.2024EVA SOLO

Sponseret

Hvad kræver det at blive Verdens bedste kok?

11.11.2024EVA SOLO

Sponseret

Eva Solo: Sådan måler vi klimaftrykket fra design til bortskaffelse

16.05.2024EVA SOLO

Sponseret

Lysende kunstværker

05.03.2024EVA SOLO

Sponseret

Varm op for aftenerne tilbragt under åben himmel

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023