En invitation til udendørslivet
Sammen skaber Stenhøj Husene og Norrvik rammerne for uforglemmelige stunder under åben himmel.
Foto: Norrvik
I takt med danskernes stigende kærlighed til udeliv og udendørs madlavning har Stenhøj Husene valgt at tage deres udekøkkenløsninger til næste niveau. Efter mange år med egne design og produktioner af udekøkkener til deres sommer og fritidshuse, har Stenhøj Husene fra 2025 indgået et strategisk samarbejde med Norrvik Udekøkkener for at tilbyde deres kunder en endnu mere holdbar og eksklusiv løsning.
Stenhøj Husene har altid haft fokus på at levere kvalitetshuse med gennemtænkte løsninger – både inde og ude. Men ønsket om at give kunderne det bedste udekøkkenprodukt på markedet førte til samarbejdet med Norrvik der er kendt for deres æstetiske, funktionelle og ekstremt holdbare udekøkkener, der kan modstå det danske vejr året rundt.
En naturlig udvidelse af hjemmet
Med det nye samarbejde bliver Norrvik en integreret del af Stenhøj Husenes design. Allerede i tegnefasen bliver udekøkkenerne nu tænkt ind som en central del af boligens udendørs arealer, hvilket skaber en flydende overgang mellem inde og udeliv. Resultatet er en harmonisk helhed, hvor kunderne får et fuldt funktionelt udekøkken, der matcher både huses arkitektur og omgivelser.
Det nye partnerskab betyder, at kunder hos Stenhøj Husene nu kan vælge mellem en række skræddersyede udekøkkenløsninger fra Norrvik med fokus på materialer af høj kvalitet, smart opbevaring og funktionelle detaljer, der gør madlavning under åben himmel til en fornøjelse – året rundt.
Med denne samarbejdsaftale er målet klart: At levere en komplet oplevelse til kunderne – hvor arkitektur, funktionalitet og livskvalitet går hånd i hånd. Norrvik og Stenhøj Husene deler passionen for godt håndværk og gode løsninger, og dette partnerskab er starten på en ny æra for udekøkkener i Danmark.
“Vi er utrolig glade for at kunne tilbyde vores kunder denne opgradering. Med Norrviks udekøkkener får vores sommerhuse en ekstra dimension, som giver vores kunder endnu større glæde af deres udendørsarealer,” udtaler Rasmus Thomsen, salgschef hos Stenhøj Husene.
“Samarbejdet med Stenhøj Husene giver os mulighed for at bringe vores passion for kvalitetsudekøkkener ud til endnu flere danskere. Vi ser frem til at skabe unikke uderum sammen med dem,” siger Rune Reffstrup Melander, partner hos Norrvik ApS.