Formland er et inspirerende mødested for blomster- og plantebranchen
Et omfattende grønt univers med spændende brands er i vente på Formland Spring 2025.
Et omfattende grønt univers med spændende brands er i vente på Formland Spring 2025, hvor flere konceptområder er dedikerede til 'Garden & Outdoor'. Messen finder sted i MCH Messecenter Herning 2.-4. februar 2025.
Der bliver rig mulighed for at tilegne sig ny viden og blive inspireret, når Formland Spring blænder op for konceptområder med fokus på blomster og planter. 'Garden & Outdoor' indtager en central plads på den forestående messe, hvor branchefolk således får de bedste betingelser for både at blive klogere, få udvidet horisonter, indkøbe og netværke.
Blandt udstillerne finder man Miljögården, Consilimo, Lauvring og Mr. Plant. Derudover kan de besøgende eksempelvis se frem til at møde den danske forhandler af kunstige blomster Barbara, der finder Formland særdeles afgørende for forretningen.
Det er utrolig givende for os at møde såvel vores eksisterende som nye kunder og at have en god dialog med disse.
Malene Barbara Christensen, ejer Barbara
- Formland er en super vigtig platform for os - det er et udstillingsvindue, hvor vi kan vise hele sortimentet af årets forår- og sommerblomster og på den måde inspirere vores kunder. Det er utrolig givende for os at møde såvel vores eksisterende som nye kunder og at have en god dialog med disse, fastslår Barbaras ejer Malene Barbara Christensen, der om virksomhedens stand fortæller:
- De besøgende kan forvente en flot stand med masser af nyheder, ligesom man hos os kan få stribevis af idéer, der kan tages med hjem i butikkerne. Derudover står vores personale til hver en tid klar til at hjælpe og vejlede.
Unikke 'Greenhouse'-installationer
Hver af de tre 'Garden & Outdoor'-koncepthaller rummer et oplevelsesunivers bestående af en unik 'Greenhouse'-installation skabt i samarbejde med GASA GROUP. Netop i GASA GROUP er man af den opfattelse, at Formland har stor vigtighed for branchens indkøbere og øvrige professionelle.
Som indkøber er Formland en effektiv måde at scanne leverandørudbuddet på, vurdere produktkvaliteter og holde sig ajour med nyheder og generelle tendenser.
Jens Hermansen, marketing manager i GASA GROUP
- Som indkøber er Formland en effektiv måde at scanne leverandørudbuddet på, vurdere produktkvaliteter og holde sig ajour med nyheder og generelle tendenser. For den grønne branche udgør messen en unik mulighed for at hente inspiration, opleve nye tendenser og få et overblik over livsstilskategorien, konstaterer marketing manager i GASA GROUP Jens Hermansen og sætter nogle ord på de tre aktuelle plantetrends, der ligger til grund for 'Greenhouse'-installationerne:
- Hos GASA GROUP arbejder vi med en række 'lifestyles', hvor vi løbende kigger ind i forbrugernes fremtidige behov og ønsker. Vi har i år lagt vægt på at inspirere den grønne branche til at tænke ud af boksen, når de arbejder med plantekategorien, og det kan de gøre ved at forfølge de tre aktuelle plantetrends 'Grønt genbyg - genopdag værdien af eksisterende ressourcer', 'Luftrensende planter - sundt indeklima og grønt design' og 'Ferieparadis i egen have - skab magiske uderum'.
TV-personlighed deltager i havetræf
Mens 'Garden & Outdoor' er en æstetisk og visuelt overdådig oplevelse i sig selv, byder området også på både faglige talks, workshops og events. Eksempelvis er der daglige 'trend walks' spundet om GASA GROUPS tre Greenhouse-installationer og tidens vigtigste blomster- og plantetrends.
Derudover er der celebert besøg i vente mandag 3. februar, hvor designer og TV-personlighed Søren Vester holder et foredrag på Speak Up-scenen. Han deltager også i nævnte 'trend walks' og tager desuden del i et havetræf, hvor blomster og netværk går hånd i hånd
Spar 60% på din entrébillet med koden:
FormlandSpring25