EBB & FLOW modtager Special Mention fra German Design Award
Det danske belysningsbrand, EBB & FLOW, har modtaget en Special Mention fra German Design Award på det nye Uva pendeldesign. Uva blev lanceret i år og træder nu ind på den internationale scene med en prestigefyldt award i Exellent Product Design.
Det er en stor anerkendelse for det danske belysningsbrand, som i forvejen er at finde i mange udenlandske hjem, hoteller og restauranter.
Uva er lille i størrelse, men råber højt i indretningen.
Alle tekniske dele er gemt i den solide sølv eller guld messingkugle. En design detalje, som skaber en simpel og elegant pendel. Lampen er inspireret af vindruer og antikke parfumeflasker og bringer et nyt og innovativt design til belysningsindustrien.
Kombinationen af poleret messing med glas eller krystal skaber en eksklusiv lampe. Derudover er den håndlavet i Europa og samlet i hånden i Danmark. Uvas størrelser, farver og form gør den perfekt til at skabe en moderne lysekrone. De transparente ledninger får pendlen til at se ud, som om den svæver i luften. Uva er det perfekte valg til private hjem, restauranter, hoteller eller andre dekorative steder – både alene eller i en klynge.
Uva er tilgængelig i to størrelser og en bred vifte af farver.