Det betyder den nye ”emballagelov”
At sikre en effektiv affaldshåndtering samt motivere til bedre design, genbrug og genanvendelse af emballage er formålet med den nye lov om producentansvar for emballage, der træder i kraft i 2025. Jo lettere emballagen er at genanvende eller genbruge, jo billigere bliver det for producenterne. Som udgangspunkt er al emballage omfattet både i forbindelse med produkter og forsendelse. Dog er der en bagatelgrænse, som gør håndteringen af loven lettere, og som mange i designbranchen holder sig under.
Det betyder den nye ”emballagelov”
At sikre en effektiv affaldshåndtering samt motivere til bedre design, genbrug og genanvendelse af emballage er formålet med den nye lov om producentansvar for emballage, der nu i stedet for 1. januar 2025, træder i kraft 1. juli 2025. Jo lettere emballagen er at genanvende eller genbruge, jo billigere bliver det for producenterne. Som udgangspunkt er al emballage omfattet både i forbindelse med produkter og forsendelse. Dog er der en bagatelgrænse, som gør håndteringen af loven lettere, og som mange i designbranchen holder sig under.
Af Pia Finne
Pr. 1. juli 2025 træder en lov om udvidet producentansvar for emballage i kraft. Samtidig vil der sandsynligvis være krav om, at man skal registreres i et register hos Dansk Producent Ansvar allerede i 2024. Producentansvaret gælder ikke for dem, der producerer emballagen, men for dem, der anvender den, både som emballage til produkter og emballage, når der sendes varer til kunderne. Det betyder med andre ord, at den nye lov om udvidet produktansvar for emballage også kommer til at omfatte design- og interiørbranchen.
Miljøministeriet har netop udsat implementeringen af producentansvaret på emballage i Danmark fra den 1. januar 2025 til 1. juli 2025. Det betyder, at de cirka 41.000 omfattede virksomheder først skal betale for behandlingen af deres emballageaffald fra den 1. juli 2025.
Som udgangspunkt er al emballage omfattet. Alle produkter af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering og levering fra producenten til brugeren eller til forbrugeren samt til præsentation af varer.
”Det er første gang reglerne om producentansvar for emballage skal implementeres i sin helhed i Danmark. Producentansvaret skal være fuldt implementeret og trådt i kraft senest 1. juli 2025, og ca. 41.000 virksomheder vurderes at være omfattet af registreringspligten, som allerede forventes at træde i kraft 1. januar 2024”, lyder det fra Producentansvar.dk, der videre slår fast. at formålet med den nye lov er at mindske emballageforbruget samt øge indsamling, recirkulation og genanvendelse af de eksisterende emballagematerialer.
Fra Teknologisk Institut anslås det således, at den samlede regning for håndtering af emballageaffaldet for dansk erhvervsliv lyder på 1,3 – 1,8 mia. kr. om året, når producentansvaret bliver indført.
I forbindelse med det udvidede producentansvar er miljømålene for indsamling og genanvendelse skærpet. Det betyder bl.a., at virksomhederne bliver pålagt at foranstalte og betale for indsamling og genanvendelse af egne emballager, når emballagen bliver til affald. Formålet med det er at kæde produktionsfasen sammen med affaldsfasen, så man som producent betaler den samlede regning for produktets miljøpåvirkning – også når det bliver til affald.
Bagatelgrænse
I forhold til langt de fleste virksomheder i design- og interiørbranchen er der dog en bagatelgrænse på 8 ton emballageaffald årligt.
Overstiger man de 8 ton, skal man som minimum rapportere mængde, type (plast, pap, metal etc.) og sikre overholdelse af de designkriterier, der bliver fastsat i forbindelse med de miljøgraduerede bidrag.
Ligger man under bagatelgrænsen på 8 ton emballage om året, er rapporteringen mindre omfattende, og virksomhederne bliver pålagt lettere administrative byrder. De skal dog stadig betale for håndtering af deres emballage.
Det gebyr, man betaler under bagatelgrænsen, vil være en ”flat fee” – en gennemsnitspris pr. ton emballage, der sendes på markedet.
Overstiger man bagatelgrænsen, betyder det dog ikke, at den enkelte producent skal organisere indsamling hos alle landets husstande for at hente eget emballageaffald, fastslår Teknologisk Institut. Derfor lægges der i praksis op til, at producenter, der genererer mere end 8 tons emballage om året, skal organisere sig i en kollektiv ordning, der på vegne af alle producenterne, står for opgaven.
Kollektivordningen løfter således det juridiske og praktiske ansvar på vegne af producenterne. Det kan ske ved at indgå aftaler med kommunerne om indsamling, og dernæst udbyde emballageaffaldet til robotsortering og genanvendelse.
Konkret betaler man som producent et bidrag, der består af et administrationsgebyr samt omkostningerne til affaldsbehandling (indsamling, sortering, genanvendelse og afsætning) af den mængde emballage, der er sat på markedet, ligesom der tages hensyn til det miljøgraduerede bidrag.
Kontaktoplysninger til kollektive ordninger:
VANA - Dansk Emballageansvar: www.vana.dk
Emballageretur: www.emballageretur.dk
RLG/RENE: www.rene-europe.com
Incitament til cirkulært design
Meningen med gebyr-modellen er, at gebyret skal være baseret på, hvor let genanvendelig emballagen er samt af den værdi, den genanvendte råvare kan indbringe. Det vil sige, at det bliver billigere for virksomhederne at benytte emballager, der let kan genanvendes i høj kvalitet. På den måde indbygger man et incitament til at designe cirkulære emballager ved at kæde produktion og affaldsbehandling sammen.
Teknologisk Institut mener således, at det udvidede producentansvar kan blive et helt centralt værktøj i den cirkulære økonomi. For alle, der pakker sine produkter ind, skal nu gentænke sine emballager og emballagematerialer hele vejen til genanvendelse, og lette og hurtige løsninger er ikke vejen frem.
EU og Danmark kører i øjeblikket med følgende emballageaffaldspyramide i prioriteret rækkefølge:
1. Genbrug af samme emballage efter evt. rengøring
2. Materialegenvinding
3. Forbrænding med energigenanvendelse
4. Bionedbrydning/kompostering
5. Losseplads
Det er slutanvendelsen, der afgør om emballageaffaldet materialegenvindes eller forbrændes med energigenanvendelse.
Som virksomhed skal I være opmærksomme på disse datoer for de danske regler:
- En producent eller importør, der markedsfører emballage, skal registreres senest den 31. marts 2024.
- En producent eller importør, der udelukkende markedsfører genbrugsemballage skal først registreres fra den 1. juli 2025.
- En producent eller importør, der påbegynder markedsføring af emballage efter 31. marts 2024, skal registrere sig senest 14 dage før markedsføringen påbegyndes.
Hvad er emballage?
”Emballage er alle produkter af hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle éngangsartikler, der anvendes til samme formål, er tilsvarende at betragte som emballage”, lyder det fra Produktansvar.dk.
Kategoriseringen af emballager er baseret på det materiale, som emballagen er udformet af og kategorisering sker ud fra følgende:
- Plast
- Træ
- Jernholdigt metal
- Aluminium
- Glas
- Pap og papir
- Mad- og drikkekartoner
- Komposit (blandingsmaterialer)
De kategorier skal anvendes ved registrering og mængdeindberetning. Er der valgt en sammenblanding af materialer ved design af emballagen anvendes betegnelsen komposit.
Emballage bliver også kategoriseret i forhold til anvendelsen. Emballagen opdeles i grupperne primær, sekundær og tertiær. Hertil kommer en særlig emballage, som benævnes serviceemballage.
Primær - Emballage tættest på produktet og udformet på en måde, så den på salgsstedet udgør en medfølgende enhed overfor slutbrugeren. Primæremballage udgør en aktiv del af produktets fremtoning.
Sekundær - Multipak eller detailpakning som viser varen frem sammen med identiske eller lignende varer på salgsstedet, og udgør en samling af et vist antal salgsenheder. Her kan emballagen kan fjernes fra varen, uden at det ændrer varens egenskaber.
Tertiær - Transportemballage, dvs. emballage til håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipak-emballager, der gør transport lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport undgås.
Serviceemballage: Udover kategorisering af emballagemateriale er design, form og anvendelse bestemmende for, hvordan man skal agere. Definitionerne er centrale i emballagelovgivningen, da de kan være indikatorer for, om man som virksomhed, har et ansvar, I skal være opmærksomme på.
- Øvrige emballagebegreber
- Tom eller fyldt emballage
- Kompositemballage
- Genbrugs-/flergangsemballage vs. engangsemballage
- Let-vægts bæreposer
Miljøgradueret gebyr
Det miljøgraduerede gebyr har til hensigt at skabe et yderligere incitament til bedre design af emballager. Der vil være tale om et bonus-system, hvor man bliver belønnet med en rabat ved godt miljødesign, men straffet med et ekstra bidrag ved dårligt miljødesign.
De eksakte designkriterier ligger ikke fast endnu, men en række principper er udvalgt i den politiske aftale:
- Genbrugsemballage betaler kun én gang.
- Kriterierne fastsættes centralt og revideres løbende.
- Design til højkvalitetsgenanvendelse og genbrug skal understøttes
- Indholdet af genanvendt plast i plastemballager skal fremmes.
- Der skal være fokus på EU-harmonisering.
I første omgang handler det om reduktion af emballage, der vil betyde en mindre regning. Et andet forhold er, at man betaler for indsamling, sortering og behandling af sin emballage, så hvis ens design og materialevalg kan ændres for at lette genanvendelsen, vil det også føre til færre udgifter.
Følgende sandsynligvis være centrale:
- Affaldsreduktion
- Genbrugelighed
- Genanvendelighed
- Brug af genanvendt materiale i emballage
- Tilstedeværelsen af farlige stoffer.
Inspiration til designguides kan findes på Plastindustriens website: www.plast.dk samt på vana.dk