Decor34 i Horsens rykker lokaler
Interiørbutikken Decor34 er rykket fra Horsens Banegård til Bytorv Horsens. På banegården er det nemlig ikke gået som forventet.
Decor34, som har en række interiørbutikker rundt omkring i landet, har flyttet lokation i Horsens. Butikken, som før lå på Horsens Banegård, ligger nu på Bytorv Horsens, skriver Horsens Posten.
På Horsens Banegård gik salget ikke som forventet, hvilket er årsagen til, at butikken rykkede. De nye lokaler er dog foreløbigt lejet for et halvt år.
Ifølge Torben Schreiber fra Schreiber Gruppen, som står bag Decor34, var lokalerne på banegården et sats:
Læs også: Decor34 i østjyske Tørring lukker
Vi gjorde et forsøg med placeringen på banegården. Vi havde et stort ønske om at leje os ind i en unik og særpræget bygning. Det var et billigt lejemål, men vi må erkende, at salget ikke stod mål med vores ønsker. Så nu prøver vi i Bytorv Horsens i stedet, siger han til Horsens Posten.
Decor34s sortiment består af brugskunst fra hele verden - især fra Østen med blandt andet Kina, Indien og Indonesien som oprindelseslande.
Hos Schreiber Gruppen håndplukker man selv varerne i Østen, og på den måde springes et grossistled over.