CPH:DOX og Normann Copenhagen lancerer designsofa-biograf

Som designinteresseret kan man nu få udvidet sin horisont ved at besøge landets første designsofa-biograf, som CPH:DOX og Normann Copenhagen har etableret.

CPH:DOX og Normann Copenhagen samarbejder om landets første pop-up sofa-designbiograf 'Social Cinema'. Foto: Normann Copenhagen..

I 11 dage kan du som designinteresseret se film og slænge dig i designsofaer, når CPH:DOX og Normann Copenhagen inviterer til ‘Social Cinema’ på Kunsthal Charlottenborg fra den 16. til den 26. marts.

CPH:DOX-biografen bliver udelukkende indrettet med designsofaer fra festivalens hovedsponsor, Normann Copenhagen. Her kan godt 250 dokumentar-hungrende festivalgængere sætte sig godt til rette i CPH:DOXs elleve dage, mens sofa-biografen byder på dokumentarfilm fra hele verden.

Biografoplevelsen kaldes for Social Cinema, da den opfordrer til tilbagelænede og sociale filmoplevelser, der (helt bogstavelig talt) bringer publikum tættere sammen.

Designmøbler i hele kunsthallen
Kunsthal Charlottenborgs forskellige rum får en gedigen indretningsmæssig overhaling. Rummene bliver indrettet udelukkende i Normann Copenhagens møbler, der håndplukkes i forhold til rummenes forskellige indhold.

Læs også: Normann Copenhagen med nyt brandunivers

Indretningen kurateres af CPH:DOXs creative collective (Maria Bruun, Anne Dorthe Vester og Mattia Maso) i tæt samspil med Normann Copenhagens designere, Hans Hornemann og Britt Bonnesen. Kunsthallens største rum, Social Cinema-biografen bliver indrettet udelukkende med Normann Copenhagens 'Rope' modul-sofaer, der er designet af Hans Hornemann.

Programmet til Social Cinema bliver offentliggjort i slutningen af februar.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.02.2025Designbase.dk

Ny overenskomst på plads for 180.000 butiksansatte

21.02.2025Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse og skærpede karakterkrav

19.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

18.02.2025Designbase.dk

Pension i øjenhøjde

14.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

13.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark kræver ophævelse af Nets’ monopol på Dankort-indløsning

12.02.2025Designbase.dk

Gartex ansætter ny kommerciel direktør

12.02.2025Designbase.dk

Nu ruller milliarderne til danske iværksættere

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023