Black Friday kommer til at slå alle rekorder

Den 23. november går det løs med tilbudssalget både online og i de fysiske butikker.

I morgen skriver kalenderen november, og det betyder især julehandel og for dem med amerikanske tilbøjeligheder er november også lig med Thanksgiving. Men selvom Thanksgiving måske ikke rigtig er slået igennem herhjemme, så har Black Friday, der er den helt store udsalgsdag efter Thanksgiving i USA altså gjort det. Forventningerne er at Black Friday i år kommer til at slå alle rekorder og ligeledes også julesalget.

”Vi forventer, at der kommer flere Black Friday tilbud og højere rabatter denne gang, og at Black Friday bliver større end de foregående år”, siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner i Danmark. Han forventer, at det samlede salg vil vokse med 20 pct. på såvel fysisk detailhandel som på nethandel.

Ifølge en analyse fra Foreningen for Dansk Internet Handel, FDIH forventer de danske netbutikker at Black Friday bliver den største salgsdag nogensinde. 45 % af netbutikkerne forventer, at salget bliver mindst 25 % bedre end sidste år, mens 11 % forventer en stigning på mindst 50 %.

”Black Friday er blevet en digital festdag for både forbrugere og netbutikker, som får rigtig travlt. Hvis det går, som vi forventer, så bliver det den største salgsdag nogensinde i Danmark” siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

Faldende salg op til Black Friday

Det er dog ikke kun netbutikkerne, der forbereder sig på det store udsalgsræs den 23. november. Forbrugerne er helt klar over, at de kan gøre sig nogle kup på den store udsalgsdag, og det kan mærkes hos butikkerne. I hver femte butik er salget markant faldende eller helt dødt i ugen op til Black Friday, og i knap halvdelen er salget ramt. Det bekymrer dog ikke Niels Ralund:

”Det er ikke så overraskende. Forbrugerne bliver jo bombarderet med reklamer om Black Friday, så mange vælger selvfølgelig at vente til dagen, hvis de skal købe. Det er en naturlig stilhed før stormen, og så giver det jo også butikkerne mulighed for at blive helt klar til dagen”, siger han. 

Ikke kun én dag

Oprindeligt er Black Friday, som også navnet antyder kun en enkelt dags tilbud, men flere og flere butikker udvider konceptet og fortsætter med tilbud weekenden over, og fænomenet Cyber Monday (mandagen efter Black Friday, red.) er dermed også ved at være en realitet herhjemme.

Mens vi venter i spænding på dette års opgørelse af salget fra Black Friday, så:

Happy shopping!

www.fdih.dk

www.pricerunner.dk

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

11.04.2025Designbase.dk

JYSK åbner første butikker på det afrikanske kontinent

10.04.2025Kop & Kande

Sponseret

Kop & Kande donerer stort beløb til Julemærkehjemmene

09.04.2025Designbase.dk

Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder i gang med takeback-løsninger

08.04.2025Designbase.dk

Flere konkurser i 1. kvartal

08.04.2025Designbase.dk

SMVdanmark: Lave søgetal til erhvervsuddannelser er bekymrende

08.04.2025Designbase.dk

Lad teknologien arbejde for dig

08.04.2025Lübech Living ApS

Sponseret

De bedste 15.000 kr. Lübech Living har brugt

07.04.2025Xilium

Sponseret

Effektivitet er ikke en luksus – det er et valg, der former fremtiden

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023