Det danske designbrand aida lancerer nu et nyt stel i den populære RAW-serie; Titanium Black. Stellet er, som navnet antyder, i en intens sort nuance, som på smukkeste vis spiller sammen med stentøjets levende og rustikke udtryk. RAW Titanium Black fås som både tallerkener, skåle, fad, krus og kop - og ikke to steldele er ens.
Hver steldel bliver dyppet i hånden, hvilket skaber en unik og levende tekstur på overfladen, som minder om titanium fra jordens skorpe. Herefter bliver delene brændt ved høj varme for at skabe den intense sorte nuance, og så stellet kan holde til både opvask, mikroovn, fryser og ovn. Det nye stel byder på både runde og rektangulære tallerkner, frokost-, middags-, dessert- og suppetallerkner, skåle, fade, kaffekop og krus med og uden termo.
-PF