Bæredygtighed kræver en ekstra indsats

”Der er ærgerligt, hvordan bæredygtighed i vores branche virker som et tema, der mest af alt bliver talt om, fordi det er det, man skal, når det ikke er et emne, der bliver gjort nok ved. Selv mange af de brands, som faktisk kan tage ordet, tager ikke ansvaret på sig og går forrest, men arbejder mest af alt med bæredygtigheden, dels fordi det er oppe i tiden, og dels fordi de skal i forhold til de nye krav, der kommer. Når fokus forsvinder, går luften ud af ballonen, og emner skifter, når trenden skifter”. Det mener Susanne Lübech Poulsen, der er rigtig glad for, at der bliver gjort noget på Formland med Think Circular, men hun kunne rigtig godt ønske sig et større engagement fra virksomhederne.

”For jeg er ked af at sige, at det er ikke nok at have et produkt, der er fremstillet bæredygtigt. Det handler også om gaveindpakningen, emballagen, og hvordan det markedsføres ude i butikkerne. Det betyder bl.a. mere undervisning af butikspersonalet, så de kan formidle tankerne videre til forbrugerne”, siger hun og slår fast: ”Bæredygtighed er bare megahårdt arbejde, men det er et valg man tager”.

Lübech Living har i år 15-års jubilæum som et bæredygtigt brand, og dermed begyndte Susanne og Søren at leve de bæredygtige tanker, før vi andre overhovedet havde tænkt dem. Men det er også et område, der hele tiden kræver nyudvikling. 

F.eks. har Lübech Living en aftale med FlexSkrald om, at de modtager papaffald fra de omkringliggende virksomheder. Disse virksomheder betaler FlexSkrald for, at hente deres affald, og Lübech Living betaler for at få affaldet leveret, hvorefter de bruger det til fyld i kasser og som emballage. ”Og ja, det er en tidskrævende proces, men det er det værd”, fastslår Susanne.

Hun påpeger også, at den store kamp ligger i, at der egentlig ikke er stor efterspørgsel på de bæredygtige produkter i interiørbranchen hverken fra butikkerne eller fra forbrugerne. Men hun mener bestemt ikke, det betyder, at man skal lade være.

”Vi mangler en frontfigur blandt de store detailhandlere, der kan sætte fokus på bæredygtigheden i design, for vi har ikke medierne med os, og det er man nødt til at have, hvis vi skal se en ændring”, siger Susanne, og selv efter 15 år føler hun, at Lübech Living må kæmpe sig egen kamp, som man har gjort på de seneste 30 Formlandmesser.

Hun fornemmer også, at der, hvor der rent faktisk sker noget, er på hospitalityområdet. ”Hoteller og restauranter har fået øjnene op for at arbejde med bæredygtigheden, for skal de have en certificering, kræver det, at de arbejder med brands, der også har det. Og så er det jo også et godt signal at sende til sine kunder”.

Man skal hele tiden tænke anderledes

Susanne er også ærlig og siger, at man ikke kan lade bundlinjen råde, hvis man vil drive en bæredygtig forretning.

”Man er hele tiden nødt til at tænke anderledes. F.eks. har vi ikke kunnet producere vores udendørspotter i to år, fordi man ikke har kunnet få fat på materialet. Det har helt klart kostet på vores bundlinje, men det er en del af det”.

Så kunne man jo fristes til at spørge, hvorfor Susanne og Søren så bliver ved…, og svaret er helt klart: ”Det er det eneste, der giver mening for os. Det er interessant at være med til at gøre en forskel, at gå forrest og vise branchen, at det rent faktisk gør en forskel, hvordan man tænker sin virksomhed. Er bundlinje vigtigst, overlever man ikke som bæredygtig virksomhed”.

Det var Vance Kitira-lysene, der for første gang fik Susannes øjne op for, at man kan gøre tingene på en anden måde end den traditionelle.

”Jeg arbejdede i en anden virksomhed, hvor jeg tilbragte en del tid med produktion i Østen, og jeg blev provokeret af, hvordan det fungerede. Der produceres de billigste varer til så lav en pris som muligt, så der er ingen penge til at gøre det godt for medarbejderne. Da jeg kom hjem, væmmedes jeg ved de arbejdsforhold, min egen arbejdsplads bød mennesker ude på fabrikkerne. Søren havde startet Lübech Living, og da vi i den forbindelse fandt Vance Kitira-lysene, så jeg for første gang, hvad man som brand kan gøre for at hjælpe de mennesker, der arbejder på fabrikken og hele lokalsamfundet, og det var bare så fedt. Jeg er vokset op med - præget af min far – at alt kan genbruges, at man deler ud til dem, der har brug for det, og ikke at man skulle slukke for lyset eller spare på vandet, for at spare økonomiskm men for at spare på jordens ressourcer, da disse er knappe. Modsat var min mor generationen ’efter krigsbarn’ og en fra den kendte forbruger årgang. Så egentlig kan man sige, at det er min fars værdier, vi fører over i min mors forbrugsverden med min mors businesstankegang og designtilgang”, siger Susanne med et smil.

Hun er også helt klar på, at man sagtens ville kunne indgå en masse kompromiser, som ingen alligevel ville opdage bl.a. i forhold til, om man køber fyldet til kasserne eller genbruger affald. ”Men det betyder noget for os”, siger hun.

Man må godt kunne se det er håndlavet

Da Lübech Living startede på bæredygtighedsrejsen i 2009, var der ingen, der synes, at håndlavede produkter var fede, og produkterne var designet, så ingen opdagede, de var håndlavede.

I dag er der en voksende tendens til, at det gerne må både se og være håndlavet. ”Specielt de unge forbrugere søger det, men det er ikke dem, der er de største forbrugere endnu”.

Derfor forstår Susanne også godt, at en veletableret virksomhed ikke bare kan skifte hele sin kollektion med 1000-vis af varenumre ud. Men hun mener heller ikke, det er i orden, bare at lancere en enkelt linje og lade det være det. ”Det er en on-going proces, der hele tiden skal udvikle sig”.

At Formland og andre messer har fokus på det cirkulære på trendseminarer og på workshops, mener hun er en god måde at få gjort opmærksom på, hvordan man kommer videre med at sælge tanken om bæredygtig boligindretning ind til forbrugeren. ”Der skal fortælles en historie. Det har modebranchen og byggebranchen forstået, men interiørbranchen halter efter”.

Vækster i Danmark

Susanne fortæller, at Lübech Living rent faktisk vækster en del i Danmark ikke mindst på de astma- og allergivenlige Vance Kitira-lys. Vi oplever at ”LED-trenden er ved at forsvinde, og det er gået op for danskerne, at vi ikke kan lide partiklerne fra dårlige stearinlys. Så en af grundene til vores vækst er, at forbrugerne vil have et rent og ordentligt lys”.

Men generelt set, oplever vi ikke, at de danske forbrugere forelsker sig i et produkt, fordi det er bæredygtigt. De forelsker sig i udtrykket og stilen, og er det bæredygtigt, er det et ekstra plus. 

Det, mener Susanne, siger meget for den tankegang, der præger markedet. Og hun tror også på, at det bunder i manglende viden og input.

”Vores håndklæder er eksempelvis lækre men tynde. Det betyder, at de fylder halvdelen i vaskemaskinen og i tørretumbleren, og at man derfor kun bruger halvt så meget energi. Men det kræver, at der er nogen, der fortæller det til kunderne, og det er en opgave for medarbejderne i butikken”. 

Det er ingen religion

Susanne understreger, at bæredygtighed slet ikke behøver at blive ekstremt for at blive en succes. 

”Det er heller ikke en enten eller for os. Vi bruger hellere vores stemme på at motivere folk, for oplysning er bedre end skræmmekampagner, og hvorfor ikke fortælle åbent, hvorfor genbrug er godt, og hvorfor genbrugsglas har det grønne skær, og gøre det til en dyd i stedet?

Men når det er sagt, så er der stadig meget at forstå, og meget rigtig mange ikke forstår. ”F.eks. får vi ofte spørgsmålet, hvorfor vores potter er fremstillet i Sri Lanka, og hvad med transporten o.s.v. Men producerede vi i Europa, skulle potterne transporteres igennem Europa i en lastbil, og produktionen ville højest sandsynligt foregår i en computerstyret maskine. Det koster langt mere strøm end de håndfremstillede srilankanske produkter, der tørrer i solen, pakkes i hånden og derefter sejles til os. I vores produktion er CO2 forbruget langt mindre end hvis vi producerede det samme i Europa”, forklarer Susanne, der tilføjer, at der herudover for Lübech Living, er et socialt ansvarlig aspekt i deres arbejde på Sri Lanka. OOhh Collection har fra start været bygget op som et kvindeprojekt, hvor vi træner kvinder til at arbejde hjemmefra, så de på den måde har mulighed for at skabe en indkomst samtidig med at holde hus og passe børn. 

Spørger man Susanne, hvad hendes bud er på, hvad der skal til for at få bolig- og interiørbranchen til at arbejde mere bæredygtigt, lyder svaret: ”Jeg tror rent faktisk mange frygter for at træde ved siden af, og derfor er de påpasselige med at fortælle, hvad de gør eller de lader helt være med at gøre noget. I Danmark kommer regler og krav i en sådan strøm, at det kan virke uoverskueligt for mindre virksomheder. Regler og krav er naturligvis vigtige, for at vi får sat gang i bevægelsen, men med den fart, der er på, sideløbende med en masse anden uro i markedet, er der nok brug for mere støtte til de enkelte virksomheder, hvis vi ikke skal skabe afstand til interessen for at blive mere bæredygtig.  Jeg har ikke løsningen, men jeg håber og tror alligevel, at virksomhederne trods alt er ved at se, at det er vejen frem, og at det er nødvendigt at tage et fælles ansvar”.

Lige nu indretter vi Sparekassen Danmarks filialer over hele Danmark med bæredygtige produkter, vi dekorerede bæredygtig jul på Himmerland Golf & Spa og vi leverer idag til en stigende antal hoteller og restauranter. Så selv om det er svært at brænde igennem i den almindelige detailhandel, er der bestemt langt mere lys for enden af tunnelen”, slutter Susanne Lübech Poulsen.