En ny, ambitiøs strategi og retning for fremtiden

I en tid, hvor design- og interiørbranchen står over for udfordringer og forandringer, har F&H Group sat fokus på fremtiden med en ambitiøs, ny strategi. CCO Morten Hansen fortæller om virksomhedens rejse mod en mere strømlinet og fokuseret organisation.

Foto: F&H

Det er ingen hemmelighed, at F&H Group som branchen generelt i øvrigt har haft det svært de senere år, men retningen nu er sat mod fremtiden. Starten på en ny strategiproces begyndte i sensommeren 2024, og nu, efter en større strategiproces, er strategien endelig implementeret. Og fra den 1. marts 2025 har de første skridt mod denne nye vision været taget.

“Vi har skabt et solidt fundament, som vi kan bygge videre på de næste fire år. Det har været essentielt at involvere vores ledergruppe i denne proces for at definere retning og forankre vision,” forklarer Morten Hansen.

Grundstenene i strategien

F&H Groups nye strategi hviler på fire grundsten: Core, Growth, Structure og Culture, og hver af disse bjælker vil spille en central rolle i virksomhedens fremtidige udvikling.

Core – Styrkelse af kerneforretningen. F&H vil styrke sin kerneforretning i Skandinavien ved at fokusere på en skarpere category management-struktur. Det indebærer, at hvert brand vil blive udviklet med en klar tilgang, der harmonerer med det overordnede mål. “Vi ønsker at skabe værdi for vores kunder, og derfor skal vores innovationspipeline være i tråd med markedet,” understreger Morten. “Det handler om at forstå vores kunders behov bedre – ikke blot lade brandene gøre, hvad de vil. Forbrugerne er kernen".

Vi har skabt et solidt fundament, som vi kan bygge videre på de næste fire år,” siger salgsdirektør Morten Hansen. Foto: Pia Finne

Growth – Strategisk vækst og ekspansion. Væksten vil primært komme fra organisk vækst i allerede etablerede datterselskaber, især i udenlandske markeder. Derudover vil F&H investere i digitale og teknologiske løsninger for at skabe mere agile og moderne arbejdsgange. “Vores fokus er at udvikle det, vi allerede har, og gøre det bedre,” siger Morten. 

Structure – Effektivisering og ensretning. For at understøtte væksten er der behov for en fleksibel og robust organisationsstruktur. Der er allerede igangsat projekter for at optimere supply chain og demand planning i en helt ny afdeling, hvilket forventes at forbedre effektiviteten betydeligt. “Vi skal sikre, at vi har de rette ressourcer og varer til rette tid,” pointerer han. 

Culture – En stærk vinderkultur og forandringsvilje Morten understreger vigtigheden af en stærk kultur i virksomheden. “Kultur er afgørende for vores succes,” siger han. F&H Academy er blevet etableret for at forbedre lederudviklingen og sikre, at medarbejderne er motiverede og engagerede. “Vi ønsker at tiltrække unge talenter og arbejde mod et løbende generationsskifte,” tilføjer han.

Fremtidens udfordringer og muligheder

Med den nye strategi ser Morten Hansen en lys fremtid for F&H. “Vi har allerede set en positiv udvikling – januar 2025 er blevet den bedste januar i virksomhedens historie,” afslører han. Og virksomhedens mål for 2025 er at være tilbage på rette spor og styrke sin position i Skandinavien. “For os er det altafgørende at styrke vores position her, da det er fundamentet for vores vækst i andre markeder som f.eks.Tyskland, Frankrig, Benelux og USA,” siger han, og han slår fast, at de kommende år vil byde på handling, implementering og vedvarende vækst.

”Vores strategiske grundsten er vores fælles fundament. Vi bestræber os på at styrke vores position som en innovativ, vækstorienteret aktør i branchen, og vi ser frem til at realisere vores visioner frem mod 2028.”

Et nyttigt paradigmeskift

Den nye strategi markerer et tydeligt paradigmeskift for F&H. Den nuværende struktur fokuserer på at nedbryde siloer i organisationen for at skabe en mere agil organisation og et fladere hierarki. 

“Vi har fjernet unødvendige ledelseslag og er nu en mere strømlinet organisation, hvilket gør os i stand til at træffe hurtigere beslutninger,” fortæller Morten.

Denne nye tilgang er nødvendig i en branche, der konstant udvikler sig og bliver mere transparent. I takt med at forbrugernes efterspørgsel ændrer sig, skal også virksomhederne tilpasse sig. “Vi skal operere med den agility, der kræves i dag. Det handler om at reagere hurtigt på markedets behov,” understreger han.

Marketingsstrategi der samler

En af de væsentligste ændringer er det nye samarbejde mellem marketing, salg og brand/indkøb. “Vi har ændret vores marketings afdeling fra internt bureau til at være en integreret kommerciel del af virksomheden,” forklarer Morten. “Det sikrer, at vi rammer vores forbrugere bedre.”

Hans pointe er, at en koordineret indsats mellem disse afdelinger er essentiel for at både produktudvikling og markedsføring. “Når vi arbejder sammen som ét samlet team, forbedrer vi vores chancer for succes på markedet,” tilføjer han.

Prognoser for vækst og innovation

Morten Hansen har klare forventninger til fremtiden. Han mener, at den kombinerede indsats med udgangspunkt i de fire strategiske søjler vil resultere i en styrket position i Skandinavien. Det er ikke kun vigtigt for F&H's image men også for det økonomiske udbytte. 

Med visionen om at genvinde en profitabel position allerede i 2026, arbejder F&H målrettet på at konsolidere virksomhedens betydning i branchelandskabet. 

"Vi er fortrøstningsfulde, fordi vi allerede har mærket den positive effekt af vores strategiske initiativer. Vores team og ledelse har tro på, at vi kan komme igen,” siger han med beslutsomhed, og understreger, at F&H nu er på en spændende rejse mod vækst, innovation og styrkelse af sin position både i Skandinavien og internationalt, og med de strategiske grundsten på plads, er retningen sat frem mod 2028.

”De kommende år vil byde på implementering af handlingsplaner samt at sikre den fortsatte vækst, og skaber værdi for både vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Ledergruppen har med den nye strategi ikke blot lagt en plan, de har skabt et fælles grundlag, der skal drive F&H mod nye højder,” understreger Morten Hansen, og slutter af med at pointere, at 2028 ikke er et slutmål, men et pejlemærke på en kontinuerlig rejse frem mod innovation, vækst og styrket konkurrenceevne.

Nyt københavnsk showroom

Som en del af denne strategiske omstilling har F&H etableret et nyt showroom i nye, inspirerende lokaler i København. Det historiske pakhus i Larsbjørnsstræde, der danner rammen om det nye F&H-showroom, blev tegnet af Fritz Koch (1857-1905) og opført i 1899-1900. F&H har til huse på 2. sal, og her er der blevet renoveret med moderne indretningsløsninger, så det nu 

Fra F&H's nye københavnske showroom. Foto: F&H

rummer 350 kvadratmeter kontorplads, showroom og mødelokaler. “Vi ser frem til at præsentere vores nye showroom under 3Days of Design,” slutter Morten Hansen.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Foto: F&H

Foto: F&H

Foto: F&H

Foto: F&H

Foto: F&H

Relateret indhold

02.04.2025Designbase.dk

Geberit får EcoVadis guldmedalje

02.04.2025Designbase.dk

I krydsfeltet mellem data og kreativitet

02.04.2025Witt

Sponseret

Mere ro, mindre støj – LeeLo02 giver babyer en bedre søvn

01.04.2025Quilts of Denmark A/S

Sponseret

DOZY – Når kun det bedste er godt nok

01.04.2025Designbase.dk

En ny, ambitiøs strategi og retning for fremtiden

27.03.2025Lübech Living ApS

Sponseret

Vedvarende energi hos leverandører er ikke en tilfældighed

27.03.2025Designbase.dk

Creativeworld støtter børns kreativitet i Frankfurt

25.03.2025Designbase.dk

Samtaler om fremtidens perspektiver

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023