4 ud af 10 virksomheder vil ikke søge kompensation i dag

Nye tal fra SMVdanmark viser, at i tilfælde af en ny pandemi vil fire ud af ti SMV'er takke nej til kompensation og i stedet opsige medarbejdere. Forklaringen er katastrofale erfaringer med kompensationsordninger under covid-19. Vi kan med de nuværende regler ikke forvente, at virksomhederne vil holde hånden under beskæftigelsen næste gang, lyder vurderingen fra SMVdanmark, der efterspørger politisk handling, mens tid er.

Foto: 123RF.com

Lige nu er det fem år siden, at regeringen pålagde frisører, fitnesscentre, storcentre, cafeer, restauranter, barer og en række andre erhverv at lukke ned for at begrænse smitte med covid-19. Langt de fleste virksomheder valgte dengang at fastholde deres medarbejdere, da de blev lovet, at kompensationsordninger ville lukke det hul i kassen, nedlukningen skabte.   

Det er desværre et sandsynligt scenarie, at vi på et tidspunkt skal igennem en pandemi og lignende nedlukninger igen. Og når det sker, skal vi forvente, at virksomhederne vil handle anderledes. 

Det viser en undersøgelse blandt SMVdanmarks 18.000 medlemmer. Her svarer 38 pct. af virksomhederne, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil opsige personale og minimere faste udgifter frem for at søge statslig kompensation, hvis en ny pandemi rammer. Kun knap hver tredje virksomhed svarer, at det valg for dem er usandsynligt eller meget usandsynligt.

Adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, siger om tallene: “For alt for mange virksomheder var kompensationsordningerne under corona en katastrofe med lange sagsbehandlingstider, genberegninger og uventede tilbagebetalingskrav. Vores virksomheder følte sig svigtet i et bureaukratisk afregningscirkus, der for mange har varet fire år og har kostet mere i administrationsomkostninger, end de har fået i kompensation. Derfor kommer det heller ikke bag på mig, at mange vil betakke sig for at tage imod muligheden for kompensation næste gang.” 

Jakob Brandt uddyber: “Vi risikerer, at virksomhederne ikke igen vil holde hånden under beskæftigelsen, fordi de ikke har tillid til mulighederne for kompensation. Det kalder på politisk handling."  

Virksomhedernes rettigheder er væk 

I 2020 fjernede politikerne retten til erstatning ved forebyggende indgreb under en epidemi. Samtidig blev muligheden for at anke afgørelser om erstatning til domstolene afskaffet. En politisk aftale om kompensation ved fremtidige epidemier fra 2024 giver ingen garantier for virksomhederne. 

SMVdanmark opfordrer regeringen til at udvise rettidig omhu og sikre klare retningslinjer for, hvordan virksomheder bliver understøttet ved fremtidige pandemier. Uden tydelige og forpligtende aftaler risikerer vi en gentagelse af de kaotiske beslutningsprocesser under covid-19, hvor virksomhederne blev efterladt i uvished. 

"Politikerne bør tage ansvar og sikre virksomhederne en reel tryghed i tilfælde af en ny pandemi. Hvis ikke, vil vi se et erhvervsliv, der tager sagen i egen hånd ved at minimere risikoen, og det betyder opsigelser og lavere investeringer i dansk økonomi," siger Jakob Brandt og fortsætter 

“Hvis politikerne vil have Danmark økonomisk lige så godt gennem den næste pandemi, så gør de klogt i at aftale reglerne for kompensation snarest, så virksomhederne kan læse det med småt, før de siger ja til at fastholde deres medarbejdere, selvom politikerne lukker deres forretning,” slutter Jakob Brandt. 

Det svarer virksomhederne:

Forestil dig, at en ny epidemi ramte, og myndighederne tvangslukkede din virksomhed for at mindske smitten i samfundet. Hvor sandsynligt er det, at I ville gøre nedenstående?

"Opsige personale og straks minimere mine faste udgifter, så jeg kan undgå at skulle søge hjælpepakker."

  • Meget sandsynligt: 25 pct.
  • Sandsynligt: 13 pct.
  • Hverken eller: 15 pct.
  • Usandsynligt: 9 pct.
  • Meget usandsynligt: 22 pct.
  • Ved ikke: 16 pct.

Kilde: SMVdanmark medlemsurvey, 1.009 besvarelser.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

18.03.2025Designbase.dk

4 ud af 10 virksomheder vil ikke søge kompensation i dag

17.03.2025Designbase.dk

Færre forretninger i Danmark – detailhandlen under pres

17.03.2025Designbase.dk

Husk fristen for udbetaling af den 5. ferieuge

14.03.2025Designbase.dk

Nye kapitalkrav ved stiftelse af ApS

13.03.2025Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark januar

12.03.2025Xilium

Sponseret

Problemer med IT systemet? Kom jeres hovedpine til livs med automatiseringen af forretningssystemet

12.03.2025Designbase.dk

Stort millionboost til kvindelige iværksættere

11.03.2025Designbase.dk

Overenskomst på plads for handel, viden og service

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023