2017 er året, hvor vi satser

”Vi skal ud, hvor isen er tynd. Det er der, vi opererer bedst”. Det siger Daniel Hilfling fra Lyngby ApS, og han kalder 2017 for et skelsættende år, hvor der skal udvikles såvel på virksomheden som på markederne og kollektionen.

”2017 bliver et skelsættende år for os. Vi sætter alle sejl til. Vi styrker indsatsen på alle platforme, vi satser internationalt såvel som nationalt, og vi er klar med en række nye produktserier, der kan bakke vækst-strategien op”. Det siger Daniel Hilfling, direktør hos Lyngby ApS, der med et smil på læben kalder det et ”vind eller forsvind”-år.

”2016 gik rigtig fint for os, blandt andet fordi vi havde et 80-års jubilæumsår med et af vores produkter, Lyngby vasen i marmor. Vi har udvidet vores serier, og vi har fået flere store kunder med på vores VIP-produkter. Vi udvikler hele tiden, og vejen fra idé til færdigt produkt er kort i vores hus”, lyder det fra Daniel.

Helt bevidst har han valgt, at virksomheden ikke skal blive for omfangsrig med et stort salgsapparat. Det er vigtigt for ham at bevare den friskhed, der er i en mindre virksomhed og de muligheder, det giver for en tæt kontakt til kunderne og ikke mindst for at agere hurtigt.

”Vi er en virksomhed med et design-DNA fra 1936”, siger han og hentyder til Lyngby vasen fra 1936, som virksomheden relancerede i 2012 og med den genoptog Lyngby-historien. I dag ligger Lyngby vasen ligeledes til grund for nyudviklingerne i virksomheden.

”Vi kan godt lide designhistorien og riflerne”, lyder det, og således rummer kollektionen en lang række riflede produkter; vaser – selvfølgelig – i mange størrelser og smukke farver, lysestager, fyrfadsstager, krus, stel, strøsæt, skåle med videre. Alt sammen designet med udgangspunkt i vasens enkle, stilrene form og karakteristiske udtryk.

Lyngby designer ud over deres egentlige kollektion også en række specialprodukter eller produkter i specielle farver, ”VIP-produkter”, til forhandlerne.

”Vi har en tæt dialog med flere designbutikker, og det er helt klart en bane, vi fortsat gerne vil sparke bolden ind på”, fastslår Daniel og forklarer, at parterne har et tæt samarbejde, hvor man lytter til hinanden i forhold til design.

”Det er vigtigt for os at knytte bånd til detailhandlen. Derfor arbejder vi meget med brugerorienteret forhandlerinddragelse og netop sparring er et fantastisk spændende og interessant middel til udvikling. Når en butikschef ringer til os og kommer med et rigtig godt input, som vi kan bruge til afsæt i produktudvikling, synes jeg, vi har fat i den lange ende”, fortæller Daniel.

Et eksempel på det tætte samarbejde med forhandlerne er Lyngby kruset, der netop nu udelukkende sælges i Kop & Kande, men med tiden frigives til salg hos alle forhandlere.

I 2015 åbnede Lyngby i øvrigt en lille flagship store i København på Strøget.

”Med den kan vi præsentere hele vores univers, ligesom vi har mulighed for at iscenesætte os selv, som vi gerne vil fremstå. Men det er den eneste butik, vi skal have”, understreger Daniel. ”Vi er ikke detailhandlere. Det lader vi vores gode samarbejdspartnere – store kæder såvel som mindre designbutikker – om”.

Noget gammelt og noget nyt
Når Lyngby udvikler kollektionen, sker det i et balanceret miks mellem at tage et gammelt tema op, som Lyngby vasen med guldkant, og at skabe noget helt nyt, som Lyngby stellet.

”Men vi videreudvikler til nutiden og fører det gamle formsprog up-to-date. Vi har et fantastisk mærke med en stor designarv, som vi benytter os af, når det er relevant”, forklarer Daniel.

Lyngby vasen har været Lyngbys største enkeltstående produkt, men den er tæt på at blive overhalet af andre og nye produkter i Lyngby serien, fortæller Daniel.

”Vi har solgt over en million Lyngby vaser, og vi har en enkelt forhandler, der har solgt 300.000. Så forbrugerne er generelt meget glade for det originale porcelæn med det riflede design. Vi mærker tydeligt, at de er glade for at samle på vores Lyngby kollektion, og i den tætte dialog, vi har direkte med forbrugerne på sociale medier, efterspørger de flere produkter. Det har helt klart gjort os opmærksomme på, hvor stort et mærke det er, vi forvalter, og givet os endnu mere blod på tanden”.

I år vil der således komme flere nye produkter på banen i nye materialer og med nye funktioner, ligesom man naturligvis vil videreudvikle på den eksisterende serie.

I det sidste halve års tid er der kommet en del nye produkter til, blandt andet Lyngby Solitaire vasen, Lyngby Trompet vasen og flere farver i glasserien af Lyngby produkter. Blandt de nye produkter, som Lyngby snart vil afsløre, er Lyngby æggebægeret, der lanceres i Kop & Kande dette forår som et nyt supplement til Lyngby stel serien.

”Vore kunder såvel som forhandlerne er glade for kontinuiteten i den positive historie, og rigtig mange har samme kærlighed til produkterne, som vi har, så der er ingen tvivl om, at vi holder fast i Lyngby-DNA’et”, fortæller Daniel.

Han tror på, at det, forbrugerne falder for, er det enkle udtryk, som man aldrig bliver træt af.

”På en måde er den ikoniske vase en arketype, der kan formes og drejes. Rigtig mange mennesker er vokset op med vasen, der er en genkendelighed og dermed også et fokus på historien. Og at have et design, der kan dateres helt tilbage til 1936, er der ikke mange, der har”.

2017
2017 bliver som nævnt et skelsættende år for Lyngby.

”Vi har fået rigtig fine agentaftaler på plads i Nordeuropa, og vi har en række forhandlere i Sverige, som vi selv tager os af”.

”Vi vil udvikle os i vores egen retning, og vi vil bruge vores fleksibilitet til at styrke den position, vi allerede har på markedet. Vi bruger 2017 til at smide alle boldene op i luften, vi satser egenkapitalen og kører på”, lover Daniel, der fortæller, at han startede virksomheden i 2012 med 150.000 kr. fra sin lønkonto. ”Og kommer jeg ud med 150.000 kr., har det været en sjov rejse. Men sådan tror jeg bestemt ikke, det kommer til at gå”, siger han.

Han lover endvidere, at lageret også er blevet ført up-to-date, så man ikke løber tør for varer.

”Det kan godt være, vores virksomhed er gammel i designet, men vi arbejder med de nyeste Lean-principper. Sidste år havde vi eksempelvis stor succes med vores ikoniske Lyngby strøsæt hos Imerco, som blev revet væk fra hylderne hurtigere, end vi alle havde regnet med. Vi kommer ikke til at løbe tør for en vare på denne måde igen – vi investerer mere i vores lager nu”, siger Daniel.

Han ser i øvrigt Lyngby strøsættet som en vigtig ”indtrækker” såvel til brandet som til butikkerne.

”Det er et enkelt produkt, der kan stå alene eller sammen med den øvrige Lyngby serie”, siger han, og han tror, at det er blandt årsagerne til den kæmpe succes, netop dette produkt havde i efteråret.

Daniel tror på en lys fremtid. I dag har Lyngby godt 500 forhandlere i alt på europæisk plan. Men der skal ske mere, og virksomheden tror på, at potentialet er langt større.

”Vi havde som sagt et godt 2016, og gode år er spændende og sjove. Men vi skal ud, hvor isen er tynd. Det er der, vi opererer bedst”, slutter Daniel Hilfling.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

26.12.2024Designbase.dk

Ny taskforce til kamp mod ulovlige produkter online

23.12.2024Designbase.dk

Kampagne skal hjælpe virksomheders digitale sikkerhed

20.12.2024Designbase.dk

Julemærkehjemmene modtager over en million kroner fra Salling Group

19.12.2024Designbase.dk

Små erhvervsdrivende får nu lettere ved at oprette bankkonto

19.12.2024Designbase.dk

Ny guide giver SMV’er værktøjer til at navigere i EU’s krav til cybersikkerhed

16.12.2024Designbase.dk

Danskerne købte for rekordmange penge i julen 2023

12.12.2024Designbase.dk

Svanemærket tildeler Svanemærket 2023 til Høie

12.12.2024Designbase.dk

Få styr på medarbejdernes overskydende ferie

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023