Stilren servering i blomstrende sort

Siden 2006 har Royal Copenhagen dækket op til modefolk og minimalister med Sort Mega Riflet, og stellets popularitet er fortsat støt stigende. ”Den lille sorte” går nemlig aldrig af mode, og sortimentet suppleres nu med to nyheder til efterårets elegante serveringer: En lille dyb tallerken og et stort ovalt fad, der serverer både portionsanretninger og alt-på-et-fad med stilsikker hånd.

Farverne sort og hvid er basis i den moderne garderobe. Det gælder både i klædeskabet og i køkkenskabet, hvor den grafiske s/h-stil, der kendetegner Sort Mega Riflet-stellet, klæder de fleste råvarer og stiller skarpt på dét, det hele handler om: Måltidet.

Som en hyldest til alle ”sortseere” hilser Sort Mega Riflet-sortimentet dette efterår to ny produkter velkommen. En multifunktionel dyb tallerken, der med sin lille portionsstørrelse har samme anvendelse som en skål: Til servering af morgenmaden, desserter og forretter, til side dishes som salat og til tapasbordets virvar af mindre serveringer, tapenader og snackretter, der kalder på små gode skåle i stort antal.

Til tapas-universet hører også det store serveringsfad, der elegant samler mange forskellige småretter på et sted, og er ligeså velegnet til sushi. Med sit ovale omfangsrige design er fadet naturligvis også velegnet til servering af større kødretter og fisk, ligesom en fyldig salat, sommer som vinter, kommer til sin ret og booster appetitten, når de sprøde grøntsager fordeles på fadet med croutoner, feta og andre toppings som kronen på værket.

Sort Mega Riflet lille dyb tallerken (17 cm) og ovalt fad (36,5 cm) koster hhv. 499 DKK og 1.299 DKK i vejl. udsalgspris.

Nærmeste forhandler

Royal Copenhagen forhandles hos førende isenkræmmere og stormagasiner over hele landet, i Royal Copenhagens flagship-butikker i København og Århus samt i Royal Copenhagens online shop på www.royalcopenhagen.com.

Nærmest forhandler oplyses på telefon 3814 4848 eller på www.royalcopenhagen.com

For yderligere information, billeder og udlån af samples til foto, kontakt venligst:

Anne Wehner | PR & Corporate Communications Manager
M +45 2271 0302   I   anne.wehner@fiskars.com

Stine Bruun | PR Coordinator
M +45 3156 7827   I   stine.bruun@fiskars.com

11.04.2019Fiskars Denmark A/S

Sponseret

Funktionalitet kan godt rime på designpriser

22.11.2018Fiskars Denmark A/S

Sponseret

Fiskars Titanium-knive byder på revolutionerende skarphed, lethed og holdbarhed

27.06.2018Fiskars Denmark A/S

Sponseret

Havearbejde øger livskvaliteten

10.06.2018Fiskars Denmark A/S

Sponseret

Den praktiske køkkenserie, Fiskars Functional Form, har fået et funktionelt makeover

25.10.2017Fiskars Denmark A/S

Sponseret

Fiskars’ ikoniske Classic’er fejrer 50 års jubilæum

25.10.2017Fiskars Denmark A/S

Sponseret

Fiskars fuldender den eksklusive Rottiser-serie

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023