SCANPAN høster international opmærksomhed

Kvalitetskogegrej, produceret i Danmark, får stor opmærksomhed, når mere end 130.000 fagfolk fra hele verden mødes på Ambiente.

SCANPANs stand på Ambiente er i år udvidet, og står det til den danske producent af kvalitetsudstyr til køkkenet, skal standen vokse i de kommende år.

09.02.2017

Sponseret

Scanpan

Trendspottere, indkøbere og udviklere er i disse dage samlet i Frankfurt med et formål: At se ind i fremtiden. Tysklands største by lægger endnu engang rammer til årets vigtigste begivenhed for alle der beskæftiger sig med produkter til køkken, hjem og gaver. Meget rammende italesat som ’dining – living – giving’.

Mere end 130.000 fagpersoner fra hele verdens bevæger sig igennem messehallerne i Frankfurt. I sig selv et overvældende tal. Og ikke uden grund: Det er her de nyeste teknologiske landvindinger, stærke trends og kreative ideer bliver præsenteret for første gang. Mere end 4300 virksomheder udstiller på Ambiente, og der er besøgende fra mere end 140 lande i verden.

For danske brands med ambitioner og styrke til international opmærksomhed er Ambiente et must. Særligt SCANPAN, der høster stor international succes med sine danskproducerede stegepander og gryder, er et tilløbsstykke på messen.

Salgs- og Marketingchef Henrik Bødker fra SCANPAN formulerer det således:

– Ambiente er stedet, når man som vi, har et innovativt og ambitiøst brand, der appellerer til hele verden. For os handler det naturligvis om at knytte kontakter til spændende kunder, der kan se værdien i at få et stærkt brand som SCANPAN ind i sortimentet, men Ambiente er for os i høj grad også stedet, hvor vi tester og udvikler på nye ideer, og præsenterer de nyeste teknologiske landvindinger. Et felt, hvor SCANPAN altid har været kendt for at være helt i front.

Som eksempel præsenterer SCANPANs udviklingsafdeling i år en helt ny generation af non-stick-belægning, som i løbet af året vil blive introduceret på udvalgte SCANPAN-serier.

– Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi har udviklet en non-stick belægning, der vil få stor opmærksomhed hos forbrugerne på grund af sine helt unikke egenskaber, og på Ambiente har vi mulighed for at gå i dybden med det tekniske udviklingsarbejde der ligger bag og præsentere vores testresultater for fagfolk i branchen, siger Henrik Bødker.

SCANPAN vokser

SCANPANs stand på Ambiente er i år udvidet, og står det til den danske producent af kvalitetsudstyr til køkkenet, skal standen vokse i de kommende år, og dermed afspejle den internationale vækst, som SCANPAN oplever i disse år:

– Vi kan godt bruge endnu mere plads, så vi kan skabe nogle endnu bedre rammer for vores gæster på standen, siger Henrik Bødker.

Blandt de oplevelser, som SCANPAN i år kan give sine gæster, er udover sneak peek på produktnyheder også gastronomiske oplevelser fra Nordisk Tang samt mesterkokkene Lasse og Michael Koch. 

Mere fra...

23.03.2023Scanpan

Sponseret

Klar til aspargessæsonen!

25.05.2022Scanpan

Sponseret

Håndværket i højsædet i nyt, stærkt partnerskab

31.03.2022Scanpan

Sponseret

ON THE GO med stil

01.09.2021Scanpan

Sponseret

Trendy termoflasker fra SCANPAN

16.02.2021Scanpan

Sponseret

SCANPAN går enegang i Norge

28.10.2020Scanpan

Sponseret

Dansk håndværk – Kogegrej fra øverste hylde

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023