10.07.2015  |  Interior  |  Bad

Samlermani siden 1908

Indhold fra partner Hvad er dette?

Når man køber et Royal Copenhagen produkt, køber man et stykke dansk kulturhistorie. Det gælder brandets mange spisestel, hvoraf mange går i arv gennem generationer, men det gælder i særdeleshed de samlerartikler, som Royal Copenhagen har produceret i mere end hundrede år. Den første juleplatte kom på markedet 1908 og er i dag et internationalt samlerobjekt, hvis næste nummer design imødeses med spænding. Nu løfter Royal Copenhagen sløret for 2015 samlerartiklerne, der foruden årets juleplatter tæller julefigurer, årsplakette, Mors dag platte og Barnets dag platte. Alle med det særlige kunstneriske DNA og den stærke motiviske appel, der er synonymt med det kongelige danske porcelæn.

Selvom det er mere end 100 år siden, Royal Copenhagen første gang sendt en juleplatte på markedet, er der ikke noget støvet ved traditionen omkring årets juleplatte. Tværtimod hersker der en kultagtig forventning til årets motiv, der tegnes af førende danske kunstnere. I 2015 har kunstneren Sven Rasmussen ført pennen til årets juleplatte, der med enkle virkemidler og et detaljerigt motiv minder os om, at julen er børnenes fest og en tid fuld af forventning. Foran den knitrende kaminild hygger mor og børn sig, mens der gættes på, hvad julemanden mon har med i sin sæk. Selv familiens hundehvalp lader til at vente forventningsfuldt på et kødben. Årets motiv, der går igen på juleklokken, juledråben og julekoppen, illustrerer smukt, hvordan julen bør være og suppleres med en livagtig porcelænsfigur af den bedårende Beagle-hundehvalp udført af billedhuggeren Allan Therkelsen.

Men julen er ikke kun indendørs hygge og afslapning. Forud går mange hektiske forberedelser, ikke mindst på julemandens værksted, hvor gaverne skal pakkes og alle ønsker fra artige børn skal noteres. Årets julemand og juletræ er også udført af Sven Vestergaard, der tro mod dansk almuetradition sender hilsen til katten, julemandens trofaste hjælper, der krummer ryg, mens julemanden forsikrer sig om, at sækken er ladet med gaver til alle børn. Udenfor venter juletræet med sin pynt, flot behængt med naturens egne ornamenter: Iskrystaller og kogler tilsat smukke sløjfer. Årets julemand er produceret siden 2001, juletræet siden 2009 og begge figurer er i dag en populær og fast del af Royal Copenhagens samlerunivers.

Wonderful Copenhagen
For de fleste er skandinavisk jul noget helt særligt, men København er også med til at give dansk porcelænskunst en særlig status. Den smukke kongelige købsstad er fuld af majestætiske bygninger, kirker, spir og endda et slot, og København er derfor et oplagt motiv på Royal Copenhagens samlerartikler.

Årets plakette 2015 er skabt af Sven Rasmussen, der fortsætter den romantisk-naivistiske stil fra årets juleplatte og lader to amourøse katte kurtisere i måneskinnet på en tagryg med udsigt over Københavns vartegn, fra Marmorkirkens kuppel til Børsens tårne.

København danner også motivisk baggrund for årets jubilæumsplatte, der i 2015 fejrer 100 års jubilæum. Til forskel for de øvrige platter laves jubilæumsplatten kun hvert femte år, og er denne gang tegnet af kunstneren Jørgen Nielsen, som har ladet sig inspirere af to tidligere motiver fra gamle Bing & Grøndahl juleplatter. Københavns Rådhus er imposant midtpunkt for en række ikoniske Københavner bygninger fra Rosenborg Slot til Christiansborg, der danner kontur af bymidten med skarpt optrukne tårne.

By Bing & Grøndahl
Som kongelig porcelænsfabrik er Royal Copenhagen i dag producent af Bing & Grøndahls juleplatter. Bing & Grøndahls juleplatte er verdens ældste og den første platte blev udgivet i 1895. Årets motiv er således det 121. i rækken og pryder ikke kun årets juleplatte, men også årets juleklokke og juledråbe. Her har kunstneren Jørgen Nielsen afbilledet den flittige julemand, der suser sneen tynd i sin rensdyrtrukne kane fuld af gaver, mens han vinker til forventningsfulde børn mod en stjerneklar decemberhimmel.

Mors dags platten og Barnets dags platten er faste holdepunkter i Bing & Grøndahl sortimentet og emmer begge af den kærlighed, som kun nybagte mødre og småforelskede børn kan udstråle.

Årets Mors dags platte er lavet af kunstneren Allan Therkelsen, der traditionen tro portrætterer moderkærligheden, som den gælder alle levende væsner i naturen fra mennesker til dyr. Her illustreret ved den smukke plettede dalmatinermor, der fordeler sin kærlighed til hele seks hvalpe med uendelig tålmodighed og omsorg, præcis som hos enhver anden mor.

Motivet på årets Barnets dag platte er nummer 31 i rækken og udført af Sven Vestergaard, der griber tilbage i den barnlige erindring til det allerførste kys med sug i maven og glæde i hjertet i et blomstrende rosenespalier.

Vejledende udsalgspriser

Årets juleplatte 2015 (Ø: 18 cm) koster 599 DKK i vejl. udsalgspris.

Årets juleklokke 2015 (H: 10 cm) koster 599 DKK i vejl. udsalgspris.

Årets juledråbe 2015 (H: 9 cm) koster 239 DKK i vejl. udsalgspris.

Årets julekop 2015 (15 cl.) koster 599 DKK i vejl. udsalgspris.

Årets julefigur, hundehvalp 2015 (H: 3,5 cm) koster 499 DKK i vejl. udsalgspris.

Årets julemand 2015 (H: 9,6 cm) koster369 DKK i vejl. udsalgspris.

Årets juletræ 2015 (H: 14,3 cm) koster 369 DKK i vejl. udsalgspris.

Årets plakette 2015 (Ø: 8 cm) koster 99 DKK i vejl. udsalgspris.

Jubilæumsplatte 2015 (Ø: 22,8 cm) koster 799 DKK i vejl. udsalgspris.

Årets Bing & Grøndahl juleplatte 2015 (Ø: 18 cm) koster 599 DKK i vejl. udsalgspris.

Årets Bing & Grøndahl juleklokke 2015 (H: 9,4 cm) koster 599 DKK i vejl. udsalgspris.

Årets Bing & Grøndahl juledråbe 2015 (H: 9 cm) koster 239 DKK i vejl. udsalgspris.

Årets Bing & Grøndahl Mors dag platte 2015 (Ø: 15 cm) koster 399 DKK i vejl. udsalgspris.

Årets Bing & Grøndahl Barnets dag platte 2015 (Ø: 13 cm) koster 329 DKK i vejl. udsalgspris.

 

Mere fra Fiskars Denmark A/S

Fiskars er et førende brand af funktionelle, brugervenlige og holdbare designløsninger af håndværktøj med mere. Fiskars’ produkter udspringer af ægte inspiration og er designet til at løse opgaven på den mest ubesværede og intuitive måde.Fiskars blev grundlagt i 1649 og er den ældste virksomhed i Finland. Vi har arbejdet med redskaber, skæreforarbejdning og opgaver i stål lige siden, vi begyndte f…

Se virksomhedsprofil  

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere