Pakkeshops opruster til Black Friday og jul

Danskerne sender flere pakker end nogensinde, og det har fået dao til at ekspandere med 200 nye pakkeshops på et år.

Foto: dao

Danskerne sender rekordmange pakker, med cirka 185 millioner forsendelser i 2022. Det viser en ny rapport fra Trafikstyrelsen. De mange forsendelser har fået dao til at udvide med 200 nye pakkeshops i Danmark siden sidste års højsæson fra Black Week netop nu  til og med julehandlen. daos netværk tæller i dag cirka 1500 pakkeshops, og virksomheden forventer, at højsæsonen 2024 bliver travlere end nogensinde.

”Selvom vi øger antallet af pakkeshops med cirka 15 procent over et år, er pakkemængden til pakkeshops steget markant mere – med omkring 30 procent. Det betyder, at mange shops oplever en større mængde pakker, selvom der er kommet flere butikker i netværket,” siger Lars Balsby, salgsdirektør hos dao og tilføjer:

”Den stigende efterspørgsel kræver en løbende udvidelse af vores netværk. Vi ser flere forskellige segmenter og aldersgrupper handle online, og ikke mindst genbrugstrenden har givet pakkepost vind i sejlene. Vores mål er at sikre, at vi altid kan imødekomme folks behov gennem både bekvem hjemmelevering og en pakkeshop tæt på.”

Lars Balsby forventer, at den øgede travlhed hos landets pakkeshops vil få flere til at vælge hjemmelevering under årets Black Friday og julehandel.

Nærbutikker har brug for pakkeshops

Jesper Lundberg, der er brancheformand fra Nærbutikkernes Landsforening, fortæller, at nærbutikkerne ikke kan undvære samarbejdet med pakkefirmaerne.

”Pakkeshops er en vital indtægtskilde og spiller en nøglerolle i at bevare nærbutikkerne, og uden pakkeshops ville over halvdelen af dem være nødt til at lukke. Kundestrømmen, som pakkeshops genererer, er afgørende for omsætningen og gør, at kunderne kommer igen og igen. Det skaber stamkunder og holder butikken i gang,” siger Jesper Lundberg.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.02.2025Designbase.dk

Ny overenskomst på plads for 180.000 butiksansatte

21.02.2025Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse og skærpede karakterkrav

19.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

18.02.2025Designbase.dk

Pension i øjenhøjde

14.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

13.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark kræver ophævelse af Nets’ monopol på Dankort-indløsning

12.02.2025Designbase.dk

Gartex ansætter ny kommerciel direktør

12.02.2025Designbase.dk

Nu ruller milliarderne til danske iværksættere

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023