Nyt designunivers i Bredgade

Dansk møbelvirksomhed har åbnet showroom ved Odd Fellow palæet i København.

Brdr. Krüger og Nuuras nye showroom i Bredgade ved Odd Fellow Palæet. Pressefoto: Nuura, fotograf Michael Rygaard..

I historiske rammer på Bredgade 28, lige ved indgangen til Odd Fellow Palæet, har Brdr. Krüger åbnet showroom med Nuura som belysningspartner.

Det nye showroom er skabt med designoplevelser af høj håndværksmæssig kvalitet, som de to brands håber, vil inspirere de besøgende. Det er et oplagt match mellem to brands, der begge er specialister indenfor hver deres område.

”Vi er et gammelt firma, men vi er også nye på nogle måder. Vi laver møbler i eget navn og vi har haft et behov for at vise vores møbler uden for værkstedet i Værløse, hvor vi selv laver alt i træ. Vi har været så superheldige at få lov til at være i disse smukke rammer i Bredgade, der emmer af historie og klassiske værdier. Så det tog os ikke mange minutter at sige ja tak og derefter kom så spørgsmålet om, hvordan kan vi så udfolde den historie, vi har og de møbler, vi har”, lød det fra Jonas Krüger torsdag morgen til åbningen af det nye showroom.

Belysningspartner

Det unge brand Nuura er belysningspartner på det nye showroom og det vil sige, at deres lamper både er med for at sikre en flot og professionel belysning af og på møblerne, men lokalet fungerer på samme tid også som showroom for Nuuras lamper og belysningsløsninger.  

"Hos Nuura ønsker vi at sprede lys og glæde, og vi har hele tiden ønsket at skabe et magisk univers for omverdenen. Da Brdr. Krüger spurgte os, om vi ville være belysningspartnere i deres showroom, skulle der derfor ikke meget betænkningstid til. Selvom Brdr. Krüger på mange måder adskiller sig fra Nuura, så er der alligevel mange lighedspunkter; herunder håndværk og kvalitet. Og så elsker vi tanken om at give en fuldendt designoplevelse til de besøgende der kommer forbi.", siger Nadia Lassen, CEO, Nuura.

Respektfuld istandsættelse

Lokalet har tidligere huset en antikvitetsforhandler og området emmer af historie. Det har derfor været vigtigt at istandsætte lokalerne med respekt for historien og omgivelserne. Opgaven om at iscenesætte showroomet vandt det unge designteam, Bunn Studio. De har valgt materialer og farver, som komplimenterer omgivelserne og fremhæver nogle af de smukke gamle detaljer ved lokalet, f.eks. de unikke stukrosetter ved loftet. Et gemt vindue er blevet genskabt, så Odd Fellow Palæets smukke arkitektur bliver trukket ind i lokalerne og skaber et unikt samspil mellem møbler, lamper og kunst fra Farshad Farzankia. For at skabe en varm stemning, har Bunn Studio fået fremstillet smukke gardiner fra &Drape i 100% genanvendt polyester fra Kvadrat og derigennem skabt oplevelseszoner, som skal inspirere besøgende

”Vi er gået efter et look, der er lidt mere monolitisk i farvetemaet, og som spiller flot sammen med møblerne i træ. En vigtig ting, har været at opdele lokalet i nogle zoner, så folk kan forholde sig til hvilke rum møblerne, skal bruges i, eksempelvis en fornem spisestue med elementer til bordet, der er med som æstetiske objekter. Vi arbejder meget med at dyrke forbindelsen mellem det praktiske og det æstetiske”, fortalte Marcus Hannibal fra Bunn Studio til åbningen.

Showroomet har åbent mandag til fredag fra 10.00-17.30 og lørdag fra 10.00-15.00

www.brdr-kruger.com

www.nuura.com

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.02.2025Designbase.dk

Ny overenskomst på plads for 180.000 butiksansatte

21.02.2025Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse og skærpede karakterkrav

19.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

18.02.2025Designbase.dk

Pension i øjenhøjde

14.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

13.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark kræver ophævelse af Nets’ monopol på Dankort-indløsning

12.02.2025Designbase.dk

Gartex ansætter ny kommerciel direktør

12.02.2025Designbase.dk

Nu ruller milliarderne til danske iværksættere

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023