Nye satser for beskatning af personalegoder i 2025: Se reglerne her

Der er blevet indført nye satser for mindre personalegoder og arbejdsrelaterede personalegoder, som angiver, hvad virksomhederne kan tilbyde medarbejderne i 2025, uden at de skal betale skat af værdien

Julegaver til medarbejderne, skal medarbejderen ikke betale skat af gaven, hvis markedsværdien i 2025 ikke overstiger 1.000 kr.. Foto: 123RF.com

”Generelt beskattes medarbejderen af værdien af personalegoder, men der er indført en bagatelgrænse for mindre personalegoder og gaver, som ikke bliver beskattet. Andre goder falder inden for bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, mens en tredje kategori af personalegoder, såsom forskellige former for personalepleje, er skattefri,” lyder det fra Dansk Erhverv, der videre forklarer:

Medarbejdere skal ikke betale skat af mindre personalegoder, hvis den samlede værdi ikke overstiger 1.400 kroner om året (i 2025-niveau).

Virksomheden behøver ikke at indberette disse goder, selv hvis grænsen overskrides. I sådanne tilfælde skal medarbejderen selvangive den samlede værdi. Hvis et enkelt personalegode derimod overstiger 1.400 kr., er virksomheden forpligtet til at indberette dette til Skattestyrelsen.

Julegaver 2025
Hvis virksomheden giver julegaver til medarbejderne, skal medarbejderen ikke betale skat af gaven, hvis markedsværdien i 2025 ikke overstiger 1.000 kr. (900 kr. i 2024), selvom det samlede beløb overstiger 1.400 kr. (1.300 kr. i 2024). Julegaver i form af kontanter eller gavekort, der kan sidestilles med kontanter, skal dog altid beskattes.

Bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
Bagatelgrænsen for beskatning af visse personalegoder, som arbejdsgiveren tilbyder af hensyn til medarbejderens arbejde, er fastsat til 7.300 kr. i 2025. Medarbejderen beskattes kun, hvis den samlede værdi af goderne fra én eller flere arbejdsgivere overstiger dette beløb.

Eksempler på arbejdsrelaterede personalegoder:

  • Vaccination
  • Gratis mad og drikke i særlige tilfælde, som ved overarbejde
  • Kreditkortordninger
  • Beklædning, som arbejdsgiveren har ønsket og betalt for, med firmaets navn eller logo.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

25.04.2025Designbase.dk

Er du i tvivl om toldsatserne til USA? Nyt værktøj giver dig overblikket

24.04.2025Designbase.dk

Nye regler om generationsskifte

23.04.2025Designbase.dk

Nordiske startups indtager København

22.04.2025Designbase.dk

Dårligt indførte ændringer kan få tanker om pension til at spire

21.04.2025Designbase.dk

Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder i gang med takeback-løsninger

16.04.2025Designbase.dk

Øget indtjening hos Inbogulve afspejler medlemmernes opbakning

16.04.2025Designbase.dk

Fædre holder længere barselsorlov

15.04.2025Designbase.dk

Husk pligten til digital bogføring

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023