Ny personlighed til blomstergarderoben

Bjørn Wiinblads univers har altid været et overflødighedshorn af stærke kvindeskikkelser og fantasifulde floraler.

For blomster- og designfans er det paradis at få en Wiinbladvase i hånden – og med lanceringen af vasen Eva præsenterer Bjørn Wiinblad Denmark en ny designpersonlighed, der omsætter Wiinblads karakteristiske DNA til moderne, moderigtig brugskunst. Eva findes i to størrelser med kjolebund af trendfarverne gul og koral, der er som skabt til tidens eklektiske indretning og store, skødesløse markbuketter, hvor more is more.

Bjørn Wiinblads kunstneriske storhedstid er uløseligt forbundet med 1960’erne og 70’erne. Her fandt optimismen, livsglæden og farveglæden sit ultimative udtryk, der lod skønheden og uskylden blomstre overalt, og periodens æstetik er på mange planer tæt beslægtet med Wiinblads verdensbillede. For at kunne opretholde sit blide, romantiske kunstnerunivers arbejdede Wiinblad med arketypiske figurer, som ved et enkelt øjekast spreder stemning og god karma.

Her hører kvindeansigterne med de mandelformede øjne og trekantede næser til blandt de allermest kendte, som han vendte tilbage til i utallige former og faconer.

Som en hyldest til Wiinblads livsglade streg lancerer Bjørn Wiinblad Denmark nu to kegleformede vaser med personlighed, Eva, der sætter foråret på farveformel med blå, koral og lysegule toner, der stammer fra Wiinblads originale illustrationer og matcher tidens aktuelle farvetrends.

Søsterdesign i to størrelser

Bjørn Wiinblad er verdensberømt for sine årstidsfigurer, som med blomster i håret og finurlige designdetaljer iscenesætter årets fire sæsoner.

De ikoniske figurer har også inspireret Eva vaserne, der som moderne søsterdesign har dekorative blomsterrelieffer på hovedet og er fulde af forårsfornemmelser.

Med rosa rødme i kinderne og et indbydende blik på verden er Eva svær at modstå – og der er dobbelt op på fristelserne, for det nye design findes i to forskellige varianter. Lillesøster Eva i poetisk lysegul passer perfekt i højden til forårets første spæde blomster, mens storesøster Eva i blåtoner med koral skaber ekstravagant stemning, når stængler i forskellige farver, typer og højder mødes i vasen og lader selvforkælelsen blomstre.

  • Eva Vase i blankglaseret porcelæn med farvet blomsterrelief findes i to højder (H: 15 cm og 18,5 cm) og koster hhv. 299,95 og 399,95 kr. (vejl.)

Nyhederne er i handlen fra primo marts.

19.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Stjernestunder

18.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Grangrøn Juna jul

17.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Optisk glaseventyr

16.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Jul til nye Hammershøider

13.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Skandinavisk julefortælling

12.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Gavmilde Guirlande nyheder

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023