Ny forbedret version af Ejendomstorvet.dk

Danmarks største database af erhvervslokaler opgraderes med flere søgefunktioner og direkte adgang fra alle mobiltelefoner og tablets.

Ejendomstorvet.dk, der er mæglernes fælles portal for ledige erhvervslejemål og ejendomme, lanceres i en ny og forbedret version. Så nu kan erhvervslokaler findes via alle slags mobiler og tablets – og samtidig er viften af søgefunktioner udvidet markant. Ejendomstorvet.dk, der er ”søster” til Boligsiden.dk har aktuelt (primo april) 10.117 lokaler og ejendomme til søgning i databasen.

”Med den forbedrede portal ønsker vi at manifestere vores position som markedsleder og den foretrukne markedsplads for leje, køb og investering i erhvervsejendomme – for såvel virksomheder, iværksættere og ejendomsinvestorer på lokalejagt som mæglere, administratorer og udlejere. Vi investerer i nye funktioner og endnu bedre brugeroplevelser for at omfavne den stigende trafik fra især mobiler og iPads. Det skal være gratis, nemt og overskueligt at finde og sammenligne nye lokaler og investeringsejendomme”, siger Simon Birch Skou, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk og med baggrund i mobilbranchen.

Den forbedrede version og de nye features er udviklet i samarbejde med designbureauet Sorthvid, der har brugt sig selv som testvirksomhed.

”Vi har set på, hvad der er relevant for brugerne. Vi har ikke specielt forstand på ejendomsmarkedet, men er en virksomhed i vækst; vi bor på vores fjerde adresse på otte år. Vi har adresse på Islands Brygge, men for os er hverken kvarteret eller kvadratmeter så vigtigt. Vi går efter nogle særlige karakteristiska, fx at der er højloftet. Den slags kan man søge efter nu og få vist en stribe relevante sager”, siger Peter Risborg, partner og informationsarkitekt i Sorthvid.

De nye funktioner på Ejendomstorvet.dk omfatter, at alle får en god brugeroplevelse, uanset skærmstørrelse og teknisk format. Søgemulighederne er blevet forbedret med blandt andet udvidet søgning på nøgleord og geografiske områder defineret af brugeren. Desuden er Ejendomstorvet.dk udbygget med en funktion, som er kendt fra Boligsiden.dk, nemlig et kort med markeringer af de udvalgte lejemål/lokaler.

Informationen om de ledige lejemål kommer fra næsten alle landets erhvervsmæglere samt en række pensionskasser, ejendomsselskaber og ejendomsadministratorer.

Ejendomtorvet.dk har det seneste år oplevet kraftigt stigende trafik med i øjeblikket over 115.000 besøg hver måned. 

Oplev den nye version her www.ejendomstorvet.dk

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.02.2025Designbase.dk

Ny overenskomst på plads for 180.000 butiksansatte

21.02.2025Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse og skærpede karakterkrav

19.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

18.02.2025Designbase.dk

Pension i øjenhøjde

14.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

13.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark kræver ophævelse af Nets’ monopol på Dankort-indløsning

12.02.2025Designbase.dk

Gartex ansætter ny kommerciel direktør

12.02.2025Designbase.dk

Nu ruller milliarderne til danske iværksættere

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023