Nu gælder den nye ferielov

Det kan blive en dyr affære, hvis du som arbejdsgiver ikke har styr på ansættelseskontrakterne. Den nye ferielov kan nemlig betyde, at kontrakterne indeholder oplysninger, der ikke længere er korrekte. I så fald kan medarbejderne kræve godtgørelse for manglende ansættelsesbevis.

PR-foto..

Fra den 1. september har den nye ferielov været i kraft, og det betyder markante ændringer på området. Blandt andet vil medarbejderne både optjene og afholde deres ferie på en helt ny måde. For arbejdsgivere giver den nye ferielov også en ekstra opgave. Nu er det nemlig vigtigt at få gennemgået medarbejdernes ansættelseskontrakter for ukorrekte oplysninger.

Er ansættelseskontrakterne fulde af oplysninger, der ikke stemmer overens med den nye ferielovs bestemmelser, kan det nemlig få store økonomiske konsekvenser for arbejdsgiveren.

“Den nye ferielov betyder højst sandsynligt, at mange ansættelseskontrakter ikke længere er korrekte. Det kan for eksempel være, at man har skrevet i kontrakten, at ferien kan varsles med forkortet varsel, eller at ferietillæg bliver udbetalt en bestemt måned. Det er også meget almindeligt at beskrive optjeningsåret og ferieåret i kontrakterne. Og det kan give problemer”, forklarer legal consultant Sille Sloth fra Visma Dataløn og fortsætter:

“Har man medarbejdere med ansættelseskontrakter, der indeholder ukorrekte oplysninger, risikerer man nemlig at skulle betale medarbejderne godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis”.

Godtgørelse en dyr fornøjelse
En ansættelseskontrakt skal leve op til nogle specifikke og ufravigelige krav, der står i ansættelsesbevisloven. Gør den ikke det, er medarbejderne i deres gode ret, hvis de kræver godtgørelse for den manglende kontrakt, og det kan blive en rigtig dyr fornøjelse.

“Der har været sager, hvor arbejdsgiveren endte med at være nødt til at betale en godtgørelse på op til 25.000 kroner på grund af mangler i ansættelseskontrakten. Så det kan potentielt blive store omkostninger, hvis man har mange medarbejdere”, fastslår Sille Sloth.

Gennemgå kontrakter løbende
Som arbejdsgiver er det derfor meget vigtigt at få gennemgået alle medarbejderes ansættelseskontrakter, og skulle man støde på et afsnit i dem, der nu ikke længere er korrekt, skal man få gjort noget ved det.

“Man kan enten lave et tillæg til kontrakten eller udarbejde en helt ny kontrakt til medarbejderen, hvis man finder fejl eller mangler i kontrakten”, siger Sille Sloth.

- HCL

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.02.2025Designbase.dk

Ny overenskomst på plads for 180.000 butiksansatte

21.02.2025Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse og skærpede karakterkrav

19.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

18.02.2025Designbase.dk

Pension i øjenhøjde

14.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

13.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark kræver ophævelse af Nets’ monopol på Dankort-indløsning

12.02.2025Designbase.dk

Gartex ansætter ny kommerciel direktør

12.02.2025Designbase.dk

Nu ruller milliarderne til danske iværksættere

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023