Når vi er medskabere, beholder vi produkterne længere

Danskerne vil være med i designprocessen, når der skal vælges biler, huse, møbler – faktisk det meste. Det kan vise sig at blive bæredygtigt, mener forbrugeradfærdsekspert, der spår medskabelse endnu større fremtid.

”I takt med at 3D-printteknologien udvikler sig, vil man med stor sandsynlighed komme til et sted, hvor man plotter alle sine ønsker ind og bare printer sin drømmesofa," fortæller Ole Storm Jørgensen.. Foto: 123rf.com.

”I dag kan man få en sofa til at se ud, som man vil have den. Man åbner et computerprogram i forretningen og kan under vejledning fra personalet lege med forskellige designs på skærmen, og man kan kombinere modulerne efter behov og i forhold til størrelse og længde. På den måde kan man få en helt unik sofa, som man selv har været med til at bestemme, hvordan skal se ud.”

Sådan fortæller H.C. Andersen om et nyt designprogram for sofaer, der er blevet populært i møbelkæden My Home Møbler, hvor han er CEO. 

Her er salget af specialdesigns steget med 70 procent de seneste tre år.

”Engang var det kun et fåtal af møbelkæderne, der tilbød medbestemmelse i designprocessen, men tiderne og teknikken har gjort, at den individuelle løsning er blevet langt mere udbredt og efterspørges mere. Det kan sammenlignes med, hvordan man førhen skulle have en arkitekt til at tegne huset, hvis man havde specielle ønsker, hvor typehusfirmaerne nu også tilbyder stor indflydelse og medskabelse,” siger H.C. Andersen.

3D-print og identitet
Det er en tendens, som Ole Storm Jørgensen, lektor i forbrugeradfærd og detailhandel ved institut for Dansk Detailhandel på Erhvervsakademi Dania, kan genkende. 

Man startede med at forske i forbrugermedbestemmelse i 1962, og i 1980’erne hed det ’elite users’. 

Det udviklede sig til ’creative consumers’ og ’co-creation’-bølgen i 00’erne, og det er kun vokset siden da.

”I dag sammensætter vi mange produkter ud fra standardelementer, uden vi egentlig tænker over det. Vi køber jo ikke en ny bil uden at til- og fravælge en lang liste elementer, og vi får på den måde noget, der er vores helt eget,” siger Ole Storm Jørgensen og understreger, at medskabelsen kan bidrage til et mere bæredygtigt forbrug:

”Der sker bare et eller andet med os, når vi har en idé og får et produkt tilpasset efter den idé. Vi føler, at det er vores helt eget, og det kommer med en identitetsskabende fortælling, der kan blive bæredygtig, fordi det simpelthen er sværere at skille sig af med noget, der også har denne følelsesmæssige værdi med sig.”

I fremtiden er det ikke usandsynligt, at forbrugerne vil kunne styre hele designprocessen selv på en skærm, og det er ifølge Ole Storm Jørgensen den ultimative forbrugeroplevelse.

”I takt med at 3D-printteknologien udvikler sig, vil man med stor sandsynlighed komme til et sted, hvor man plotter alle sine ønsker ind og bare printer sin drømmesofa – det må være den ultimative medskabelse.”

- HCL

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.02.2025Designbase.dk

Ny overenskomst på plads for 180.000 butiksansatte

21.02.2025Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse og skærpede karakterkrav

19.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

18.02.2025Designbase.dk

Pension i øjenhøjde

14.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

13.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark kræver ophævelse af Nets’ monopol på Dankort-indløsning

12.02.2025Designbase.dk

Gartex ansætter ny kommerciel direktør

12.02.2025Designbase.dk

Nu ruller milliarderne til danske iværksættere

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023