Kattens til Wiinblad

Bjørn Wiinblad er kendt som et gavmildt menneske, der holdt af at forkæle folk omkring ham – og som en af dansk kunstindustris mest generøse profiler. Han sparede ikke på sit talent og satte sit kunstneriske præg på mange forskellige projekter fra det legendariske luksushotel d’Angleterre til plakaten til De Paraolympiske Lege.

Dette forår veksler Bjørn Wiinblad Denmark multikunstnerens skaberglæde til spareglæde med introduktionen af Miranda – en finurlig, men også funktionel sparekat, der stammer fra Wiinblads originale legende univers.

Miranda er perfekt som dåbsgave og er samtidig et moderne living produkt, der sparer op til småforkælelser og festlige indslag i hverdagen med stor appetit på både småmønter og knitrende sedler.

Både som kunstner og privatperson havde Bjørn Wiinblad et gavmildt gemyt, der elskede at forvandle hverdagen til en fest og forkæle folk omkring ham.

Samtidig var han en mester i at sætte kunstnerisk kulør på hverdagens brugsgenstande, og forårets sparekat er rig på referencer til den elskede multikunstner.

Således er Miranda – som alle Wiinblads katte blev kaldt – oprindelig tegnet til Den Blå Fabrik, hvor den svenske kunsthåndværker Britta Drewsen havde både produktion og privatbolig, og som Bjørn Wiinblad siden overtog og omdannede til sit kendte arbejdende kunstnerhjem i Lyngby. Et islæt, der giver forårets nyhed en ekstra personlig dimension, samtidig med at sparekatten Miranda reintroducerer den klassiske sparegris som et moderne slow living objekt med dekorationsværdi.

Cool kat i et halvt århundrede

Bjørn Wiinblad tegnede Money Cat – som sparekatten også er kendt som – i 1969, og efter 50 år bejler det karismatiske design fortsat til børn og alle med et blødt punkt for Wiinblad.

Sparekatten er formgivet i hvidt porcelæn med lysegrå glasur og mørkegrå dekoration og består af en top og bund, der nemt kan skilles ad, når formuen skal tælles.

Det todelte design sættes sammen af en sløjfe, der bindes i fronten som en dekorativ detalje, der samtidig afslører, når nogen har haft fingrene i pengekassen…

Med sit naive udtryk ansporer Miranda til opsparing hos de mindste, hvor en medfølgende lyserød og lyseblå sløjfe er med til at customize sparekatten som dåbs- og fødselsdagsgave, og er desuden oplagt i hverdagens husholdning til handy og dekorativ opbevaring af småmønter, poletter til bilvasken og overskydende rejsevaluta.

  • Miranda Sparekat (H: 17 cm) i hvidt porcelæn med hvid sløjfe og ekstra lyseblåt og lyserødt bånd koster 299,95 kr. (vejl.)

Nyheden er i handlen fra primo marts.

19.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Stjernestunder

18.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Grangrøn Juna jul

17.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Optisk glaseventyr

16.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Jul til nye Hammershøider

13.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Skandinavisk julefortælling

12.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Gavmilde Guirlande nyheder

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023