Køreglæde fra Kay Bojesen

Selvom Kay Bojesen arbejdede i klassiske materialer som sølv og træ, var han ubetinget en fremtidens mand.

Som funktionalist var Bojesen fascineret af tidens strømlinede linjer og moderne mekanik, og da bilboomet for alvor tog fart i 1930’erne, inspirerede det ham til række dynamiske design.

Her hører Limousinen, der er skabt i samarbejde med møbelarkitekt Ole Wanscher, til blandt de allermest enkle og elegante, og nu ruller Kay Bojesen Denmark den luksuriøse cabrioletmodel ud af garagen i to varianter, der bejler til både køreglæde og kultdesign.

Kay Bojesens arbejde betragtes i dag som design for livet, men hans originale og livsagtige træfigurer er i høj grad også design inspireret af livet.

Som mange andre kreative sjæle lod Bojesen sig påvirke af sin egen tilværelse, og det er næppe noget tilfælde, at aben og de andre eksotiske dyr så dagens lys efter Bojesens rejse til Afrika, og at trælegetøjet tog sin første spæde start samtidig med, at han selv blev far til sønnen Otto.

Som moderne tænkende var Kay Bojesen samtidig påvirket af samfundet omkring ham.

Det gav i 1930’erne og 40’erne anledning til en række bildesign, der rammer en motoriseret trend i tiden, og samtidig giver kunstindustrien et nyt og vigtigt formål: At anerkende børn som små mennesker og give dem noget at lege med, der sætter fantasien i frigear og emmer af kvalitet og langtidsholdbarhed.

80 år efter at Limousinen første gang så dagens lys, er Bojesen og Wanschers design fortsat eftertragtet af store og små med oktan i blodet og lanceres derfor til foråret i to originaludgaver, der kan trylles om til cabriolet og kaleche.

Brændstof til gavebordet

Limousinen beskrives ofte som kongen over alle biler – og den elegant benzinsluger med den lange front passer perfekt til Kay Bojesens signatur: Træ med levende, smilende linjer.

Både den sortmalede model på 16,5 cm og den fuldvoksne egetræsbil på 32 cm giver illusionen af at accelerere med spindende motor, når de anbringes på bordpladen, og ligesom Bojesens øvrige design indbyder den fint forarbejdede overflade til at blive berørt og beundret.

Limousinen er oplagt på gavebordet til nybagte husejere, brudepar og studenter, der skal være godt kørende mod nye mål i livet, og det strømlinede design er samtidig luksuslegetøj for indretningselskere, der bruger bilerne i dynamiske tableauer rundt om i boligen som sort tone-i-tone eller neutral træ-på-træ.

Kay Bojesen Limousine i sortmalet bøgetræ (L: 16,5 cm) og ubehandlet egetræ (L: 32 cm) koster hhv. 499,95 og 899,95 kr. (vejl.)

19.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Stjernestunder

18.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Grangrøn Juna jul

17.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Optisk glaseventyr

16.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Jul til nye Hammershøider

13.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Skandinavisk julefortælling

12.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Gavmilde Guirlande nyheder

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023