Formland tror på væksten

Formland runder de 450 udstillere, og der satses internationalt. ”Vi har fokus på nordisk design, og samtidig satser vi på vores trendzoner, der virkelig kan støtte indkøberne i at finde de rigtige varer til deres butikker”, lyder det fra Henriette Træholt.

”Vi havde et mål om at nå op på 450 udstillere. Det når vi! Og det er en pæn fremgang i forhold til augustmessen 2014”. Det siger projektchef Henriette Træholt fra MCH.

Hun fortæller, at den største fremgang på udstillersiden er at finde inden for isenkram-sektoren, der denne gang udstiller på både hal M og hal L, hvor man også har indrettet Imerco City, og hvor der kommer godt 800 Imerco ansatte i løbet af messedagene.

”Men generelt er der en positiv stemning omkring messen og fremgang i alle sektorer”.

Henriette Træholt mener klart, at en del af baggrunden for succesen er, at man de seneste par messer har meldt helt klart ud præcist hvor mange butikker og besøgende, der kom på messen, og at udstillerne har kunnet regne med tallene.

”Og ved sidste messe havde vi en fremgang på 15 pct.!”, siger hun, og slår fast, at hun fornemmer, at branchen nu har en god tro på Formland.

På besøgssiden forventer man godt 12.000 mennesker fra 4500 butikker, og fokus har i høj grad været på at øge andelen af udenlandske besøgende.

”Det har vi arbejdet meget på de seneste messer. Vi har været på roadtrip i Tyskland, hvor vi bl.a. har fortalt om vore mange trendzoner, der er blevet et af Formlands særkender”, forklarer Henriette Træholt.

Et andet af Formlands særkender er, at der er rigtig meget nordisk design samlet ét sted, og netop dét er ikke mindst de tyske indkøbere glade for.

”Både trendzonerne og det nordiske udtryk prioriterer vi højt, og vi vil fortsætte med at højne niveauet”.

Det handler om vækst
Der er meget tale om vækst, og iværksætterne er en forudsætning for vækst. Derfor har Formland etableret nyskabelsen Nordic Buzz, hvor 122 iværksættere fra Norge, Sverige, Finland og Danmark viser brugskunst, keramik med videre; netop Formlands kerneområder.

”Nordic Buzz kobler kreative talenter med mentorer for at understøtte små virksomheders udvikling. Vi kan jo se på ansøgerne, at der er fantastisk dygtige folk, som måske ikke altid får den forretningsmæssige sparring, de har behov for. Nu samarbejder vi om at give dem det – og de afprøver det hele i praksis. Det her er sparring i virkelighedens verden, og det tror jeg kan give deltagerne et rigtig godt løft”, siger Betina Simonsen, direktør ved Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning og initiativtager til Nordic Buzz. Hun er glad for, at så mange virkelig dygtige iværksættere har mod på at kaste sig ind i et forløb, hvor de både skal udstille og udfordre sig selv.

Ideen er, at mentorer skal hjælpe udstillerne før, under og efter messen, og netop nu er man i gang med at rekruttere de bedste af slagsen. Merete Brunander, partner ved Brunander Consulting, glæder sig over at kunne støtte iværksættere: ”Jeg synes, at det er et rigtig spændende initiativ. Et kendetegn ved Norden er, at vi vil gøre meget for at få iværksætterne i gang, og jeg er glad for at kunne bidrage. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at få mine mentees klædt på til at skulle præsentere sig for branchen, for investorer og potentielle kunder,” siger Merete Brunander. 

Flemming Hussak, direktør ved interiør- og designvirksomheden Hübsch A/S er også blandt de udvalgte erhvervsfolk, der skal vejlede de kreative iværksættere. Han ser frem til at bidrage til at give dem en god start som selvstændig: ”Jeg vil gerne give min erfaring videre og hjælpe iværksætterne til, at de ikke laver de samme fejl, som jeg gjorde. Man skal give det videre, man kan. Det forpligter, når man selv har været selvstændig i så mange år”, lyder det fra Flemming Hussak.

Trendzoner
På Formland arbejdes der denne gang med flere trendzoner:

Dark December, er en workshop, hvor de besøgende selv kan designe en juleplatte.

”Juleplatterne har fået en renæssance. Det blev introduceret af Bing & Grøndahl i 1895 og i 2015 har mange genfundet glæden ved dem. Det handler om at tage sig tid til at sysle”.

Eckmann Designstudio står bag Dark December og har indrettet området med udgangspunkt i julens og vinterens farver. Sort som mørket, hvidt som sneen, grønt som gran, rosa som en morgen-vinterhimmel og guld som det fortryllende element.

Trendzonen Light i hal K er iscenesat i som et grafisk stilleben med kraftig inspiration fra 80´ernes Memphis-tendens og med denne periodes farver, materialer og ikke mindst i kraft. De vilde sammensætninger af geometriske former sættes sammen som byggeklodser, så nye former opstår. Udtrykket er kulørt og humoristisk, men enkelt.

”Lyskilden er inde i en rivende udvikling, fra glødelampens charme til LED-belysningens utallige designmuligheder. I den moderne bolig styres lysets farver og styrke med en fjernbetjening og en enkelt lampe kan have flere funktioner og effekter.  Ikke desto mindre er lyset en nødvendighed, og vi har stadig behov for forskellige lyskilder i boligens mange funktioner. Materialerne er metaller, marmor, blanke overflader, glas, sten og beton. Farverne er især gul, koboltblå, rosa, mint, græsgrøn, sort og hvid”, fortæller Fly+Helsted, der står bag det trendområde.

I ”mad-hallen” er Gastro lab denne gang indrettet som en palmehave.

”Vores første version af Gastro lab var indrettet som et laboratorie, nu er der plantet palmer. Mange danske taler om vinterhaver. I vores vinterhave vil der være palmer, som symboliserer såvel romernes smukke palmehaver og De gyldne palmer i Cannes. Det handler om at kunne trække sig tilbage til en lille oase med plads til eksklusive arrangementer.

Pej Gruppen står bag et Trendlab på Formland, hvor de fortæller om trenden Spring/Summer 16: Simpel kompleksitet

”Livet er komplekst; flere input, valg og muligheder former og definerer fremtiden. Det kræver, at vi finder en ny vej i en ny verden af muligheder, som er i opbrud. I denne komplekse verden sker der en naturlig forandring, hvor teknologi, natur og mennesket finder samhørighed. Tværfagligt design er en vigtig faktor for det gode design, hvor de tekniske detaljer er gemt væk. Nye designmuligheder for æstetik opstår i og via omgivelserne. Samtidig er globalisering af større vigtighed end nogensinde. Verden har aldrig været tættere på og trods ustabilitet og krise på flere geografiske fronter, er mentaliteten omkring fremtiden paradoksalt nok meget optimistisk.

Farverne er vigtigere end nogensinde. Farver er ikke længere noget, vi bare ser. Farver bliver anvendt maksimalt, oplevet og følt. En helt ny dimension for farver fødes. Farverne skaber rammerne for designet. Farverne tiltrækker og skaber sanselige oplevelser”.

Herudover findes Formland News, hvor de besøgende kan stemme på produkterne ved at fotografere dem og lægge dem på instragram. På Formland News kan alle udstillere vælge ét produkt at udstille, og således kan de besøgende hurtigt så et overblik over de allerbedste nyheder på messen.

Far Out hedder trendområdet i midtergården.

”Det bliver et afstresningsområde. Her gælder det digital detox, Hverdagen er ufleksibel, derfor søger vi de simple, frie rammer i et uderum, hvor man kan slippe hverdagen”, lyder det fra Henriette Træholt, der lover både sushibar og Hansen is i Far Out.

EXPO NEWS-messen har endvidere indgået et samarbejde med Formland, så udstillere og besøgende får et helt nyt og aktivt miljø at mødes i. På Expo-News kan ses profil-, promotion- og gavevirksomheder.

Sidst men absolut ikke mindst uddeles Designbaseprisen 2015 på Formland til den mest innovative og nytænkende detailbutik inden for design, interiør, livsstil og brugskunst i Danmark.

Vinderen af Designbaseprisen nomineres samtidig til GIA-priserne, som står for Global Innovators Awards. GIA-priserne tildeles til seks af verdens mest innovative livsstils- og interiørforretninger ved International Home + Housewares Show i Chicago, hvortil man automatisk nomineres og inviteres med, når man vinder Designbaseprisen.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.12.2024Designbase.dk

Julemærkehjemmene modtager over en million kroner fra Salling Group

19.12.2024Designbase.dk

Små erhvervsdrivende får nu lettere ved at oprette bankkonto

19.12.2024Designbase.dk

Ny guide giver SMV’er værktøjer til at navigere i EU’s krav til cybersikkerhed

16.12.2024Designbase.dk

Danskerne købte for rekordmange penge i julen 2023

12.12.2024Designbase.dk

Svanemærket tildeler Svanemærket 2023 til Høie

12.12.2024Designbase.dk

Få styr på medarbejdernes overskydende ferie

11.12.2024Designbase.dk

De potentielle cybersikkerhedstrusler i 2025

10.12.2024Designbase.dk

Dansk konkursstatistik november 2024: Historisk nedgang, men udfordringer består

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023